Prinsessehøj
Prinsessehøj er en fredet rundhøj ved Sorgenfri Kirke og beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den har en diameter på 15 meter og er 2,5 meter høj. Et bøgetræ vokser oven på højen.[1] Prinsessehøjen er fra Bronzealderen.[2] Da Nationalmuseet undersøgte højen i 1899 beskrev de den som:[1]
„ | En rund Høi "Prinsessehøi", noget bevoxet. 2,50 Meter høi, oprindelig c. 15 Meter i Tværmaal, men nu noget afgravet mod Nord og Øst. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer. | “ |
Prinsessehøjs navn er muligvis opstået "fordi dronning Caroline Amalie hyppigt gik aftentur ud til højen med prinsesserne". Det fortælles endvidere at Frederik 7. fik udgravet højen og plantet træet.[3]
Der er adgang til højen via I.H. Mundts Vej og Hummeltoftevej fra Sorgenfri-siden hvor der er parkeringsmuligheder, men også fra Prinsessestien i Lyngby Åmose er der adgang. Børnehavnen Prinsessehøj ligger umiddelbart ved siden af. Det ansvarlige museum for højen er Kroppedal Museum.[1]
F.C. Kiærschou malede i 1871 et maleri med titlen "Udsigt fra Prinsessehøj over Lyngby Sø".[4] Dansebakken ligger omkring en kilometer øst for Prinsessehøj.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c "Prinsessehøj".
- ^ Henning Dehn-Nielsen (2017), 356 Oldtidsminder på øerne, ISBN 978-87-11-83121-2, Wikidata Q106804797
- ^ J. A. C. Rastrup; V. Rud-Petersen, "Fredede bygninger, skulpturer, mindesmærker og oldsminder i Sorgenfri Slotshave og på de fra Sorgenfri Slot udskilte ejendomme", Lyngby-bogen 1956: 102-126, Wikidata Q106804743
- ^ "Udsigt fra Prinsessehøj over Lyngby Sø".