Prinsesse Eugénie af Sverige
Prinsesse Eugénie | |
---|---|
Prinsesse af Sverige og Norge | |
Fulde navn | svensk: Charlotta Eugenia Augusta Amalia Albertina |
Hus | Huset Bernadotte |
Far | Oscar 1., Konge af Sverige |
Mor | Josefine af Leuchtenberg |
Født | 24. april 1830 Stockholms Slot |
Død | 23. april 1889 (58 år) Stockholm |
Prinsesse Eugénie af Sverige (Charlotta Eugenia Augusta Amalia Albertina; 24. april 1830 – 23. april 1889) var en svensk-norsk prinsesse. Hun var kong Oscar 1.'s eneste datter.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Eugénie fik af sin moder en yderst omhyggelig Opdragelse. 1843 ledsagede hun sine Forældre på en rejse til Tyskland; Vinteren 1845 tilbragte hun sammen med kongefamilien i Norge, hvor en alvorlig forkølelse lagde grunden til den brystsygdom, der fulgte hende hele livet igennem; 1852 ledsagede hun sin fader til Kissingen og Schweiz.
Begavet i flere retninger har Eugénie været virksom saavel paa Litt.’s som paa Musikkens og Billedkunstens Omraade. Som Forfatterinde har hun udg. det biografiske Arbejde Les princesses de la Suède (1864); »Svenska prinsessor« (1864, nyt Opl., med en kort Biografi af Anton Blomberg, 1889) samt en Overs. af Roos »Korsets skola«, hvorhos hun har forfattet en hel Del for største Delen endnu utrykte digteriske Arbejder.
De mest kendte af hendes Kompositioner, der udmærker sig ved ren musikalsk Stemning, er Kvartetterne »Farväl« og »Aftontankar« med Tekst af Komponistinden samt Duetterne »Till vågen« og »Die Glocken«. Til hendes Modeleringer hører bl.a. Kompositionerne »En norsk hornblåsare«, »Svensk gardist«, »Tron« samt adskillige »Apostlar«. Pga. sit vaklende Helbred opholdt E. sig hver Sommer fra 1859 til sin Død på Gotland, hvor hun 1861-62 lod opføre til sig den smukke og naturskønt liggende Villa Fridhem i Vesterhejde Sogn.
Allerede tidlig vandt hun almindelig hengivenhed ved sin uskrømtede Velvillie og Fordringsløshed. Velgørenhed var for hende en Hjertets Trang; mange er de Stiftelser paa Gotland, som hun har grundlagt og i sin Levetid for største Delen underholdt. I Nærheden af Sthlm grundlagde hun Eugeniahemmet, en Plejeanstalt for fattige, uhelbredelig syge og vanføre Børn (1882, udvidet 1886 og 1896; det ejer foruden Bygningerne Kapital og Fonds paa 1 1/2 Mill. Kr) og »Hemmet för överåriga blinda vid Norrbacka« (1888). I Stiftelsen af »Den Lappska missionens vänner« (1880) havde hun en stor Del.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |