Spring til indhold

Prades (Pyrénées-Orientales)

Koordinater: 42°37′05″N 02°25′22″Ø / 42.61806°N 2.42278°Ø / 42.61806; 2.42278
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Prades
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Prades
Prades ligger i Frankrig
Prades
Prades
Kommunevåben for Prades Prades' placering i Frankrig
Maison Jacomet
Maison Jacomet
LandFrankrig Frankrig
Region Occitanie
DepartementPyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
ArrondissementPrades
KantonLes Pyrénées catalanes
Interkommunal enhedCommunauté de Commmunes Conflent Canigó
BorgmesterYves Delcor (fra 2020)
Geografi
Koordinater42°37′05″N 02°25′22″Ø / 42.61806°N 2.42278°Ø / 42.61806; 2.42278
Højde (gns)356 m
Areal10,87 km²
Demografi
Indbyggere5.854
Befolkningstæthed539 indb./km²
Postnummer66500
INSEE-kode66149
Hjemmesidewww.prades.com
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Prades (på catalansk: Prada de Conflent) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Prades er også hovedby i et arrondissement og et kanton af samme navn.

Prades ligger midt i det gamle landskab Conflent ved floden Têt og for foden af Canigou-massivet. Nærmeste større by er Perpignan 40 km mod øst. I umiddelbar nærhed ligger Villefranche-de-Conflent mod sydvest og Vernet-les-Bains mod syd.

Stedet nævnes første gang i 843, hvor Karl den Skaldede giver villaen Prada til greven af Urgell og Cerdagne. Greven giver villaen til abbediet Sainte-Marie de Lagrasse omkring 855. Prades var herefter et herskab under Lagrasse helt til revolutionen.[1].

I det 11. århundrede nævnes den nuværende sognekirke Saint-Pierre.[2]

I det 13. århundrede får Prades en befæstet mur. I det 16. århundrede bliver den forstærket, men den er siden blevet revet ned.[3]

I februar 1939 ankom flygtninge fra den spanske borgerkrig i titusindvis til Prades med tog fra Latour-de-Carol. Kvinder og børn blev evakueret, mens mændene blev tilbageholdt under opsyn af det 81. infanteriregiment.[4]Blandt dem var (Pablo) Pau Casals. I de følgende interesserede han sig for andre eksil-spanieres skæbne i området. De spanske flygtninge udgjorde en vigtig del af modstandsbevægelsen i departementet under den tyske besættelse. Den 29. juli 1944 angreb 150 spanske og 50 franske modstandsfolk sammen Gestapos hovedkvarter i Prades.[5]Det lykkedes dog ikke at indtage hovedkvarteret trods 5 timers hård kamp.[6]

I 1950 arrangerede Pau Casals, som var blevet boende i Prades, en musikfestival, som efterfølgende kom til at bære hans navn. Pau Casals deltog selv i den årlige festival indtil 1966, som samlede nogle af tidens største instrumentalister.

Yderligere tiltag bidrog til kulturlivet i Prades. I 1955 startede den første filmklub i byen på initiativ af borgmesteren Louis Monestier og Marcel Tariol. I 1959 startede René Clair og Pau Casals en filmfestival, Les Rencontres Cinématographiques Internationales de Prades, som stadig afholdes hvert år i den tredje uge i juli. Endelig har byen siden 1968 været vært for den catalanske sommeruge (Universitat Catalana d'Estiu).

Udvikling i folketal

[redigér | rediger kildetekst]
Demografisk udvikling
1793 1800 1806 1821 1831 1836 1841 1846 1851
2119 2152 2344 2664 2836 3013 3145 3222 3367

1856 1861 1866 1872 1876 1881 1886 1891 1896
3074 3152 3579 3208 3877 3856 3816 3762 3666

1901 1906 1911 1921 1926 1931 1936 1946 1954
3835 3875 4146 3856 4170 4815 4946 5019 5393

1962 1968 1975 1982 1990 1999 2006 2011 2017
5676 5937 6448 6100 6009 5800 6221 5854 6124
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

  1. ^ CAZES Albert (abbé), Saint-Pierre de Prada, Guide Touristique Conflent, page 34
  2. ^ CAZES Albert (abbé), Saint-Pierre de Prada, Guide Touristique Conflent, page 3
  3. ^ CAZES Albert (abbé), Saint-Pierre de Prada, Guide Touristique Conflent, pages 35-36
  4. ^ René Grando, Jacques Queralt, Xavier Febrés, Camps du mépris : des chemins de l’exil à ceux de la Résistance (1939-1945). 500.000 républicains d’Espagne indésirables en France, Llibres del Trabucaire, Perpignan, 1991, 2. édition. ISBN 2-905828-32-3, p. 52-53
  5. ^ Grando et alii, p. 153
  6. ^ Grando et alii, p. 154

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]