Spring til indhold

Præsidentflag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Præsidentflag er en betegnelse på det flag (også kaldet standart) som føres af et lands statsoverhoved når statsformen er republikansk, tilsvarende kongeflag i monarkier.

Som kongeflag kan præsidentflag være nationalvåbenet i flagform eller en variant af nationalflaget. Islands præsidentflag har samme form som Danmarks og Sveriges kongeflag, det vil sige det har nationalvåbenet i en hvid spuns i korsmidten. I Republikken Irland er præsidentflaget en gul harpe på blå dug, det vil sige nationalvåbenet i flagform.