Poul Lindor Nielsen
Poul Lindor Nielsen | |
---|---|
Borgmester i Ramsø Kommune | |
Embedsperiode 1. januar 1990 – 31. december 2006 | |
Foregående | Inga Skjærris Nielsen (V) |
Efterfulgt af | sig selv (som borgmester i Roskilde) |
Borgmester i Roskilde Kommune | |
Embedsperiode 1. januar 2007 – 5. maj 2011 | |
Foregående | Bjørn Dahl (V), Roskilde Evan Lynnerup (V), Gundsø sig selv, Ramsø |
Efterfulgt af | Joy Mogensen (S) |
Personlige detaljer | |
Født | 18. november 1945 (79 år) |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Poul Lindor Nielsen (født 18. november 1945) er lokalpolitiker og tidligere borgmester i Roskilde Kommune. Han er medlem af Socialdemokratiet og var før han blev borgmester i Roskilde, borgmester i den nu nedlagte Ramsø Kommune, der sammen med Gundsø Kommune og Roskilde Kommune blev lagt sammen til den nye Roskilde Kommune, som følge af kommunalreformen. Poul Lindor Nielsen, som tidligere har tilkendegivet at han ikke ønskede at stille op ved kommunalvalget i 2013, trak sig tilbage som borgmester den 5. maj 2011 og overdrog posten til den 30-årige Joy Mogensen, der var gruppeformand for den socialdemokratiske gruppe i byrådet. Poul Lindor fortsatte resten af perioden som menigt medlem af byrådet.[1]
Sammenligningen med Farum
[redigér | rediger kildetekst]Da han det første år sammenlignede dele af kommunens økonomi med dele af økonomien i Farum Kommune under Peter Brixtofte, affødte det en massiv kritik fra resten af kommunalbestyrelsens partier.[2] Sagen startede, da kommunalforskeren Roger Buch i Dagbladet Børsen foretog denne sammenligning, idet man i Roskilde budgetterede med forventede indtægter fra salg af ejendomme. Denne sammenligning erklærede borgmesteren sig så enig i.[3] Ved et ekstraordinært møde vedtog de øvrige partier en skarp kritik af borgmesteren[4] for hans udtalelser.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Roskilde får ny borgmester – fra www.dr.dk 5. maj 2011
- ^ Jyllands-Posten 3. september 2007 Arkiveret 22. februar 2021 hos Wayback Machine: "Samlet opposition angriber borgmester"
- ^ Børsen 30. august 2007 (Webside ikke længere tilgængelig): "Roskilde driver Brixtofte-økonomi"
- ^ dknyt 5. september 2007 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine: "Stor næse til borgmester"
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |