Spring til indhold

Posttraumatisk hukommelsestab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Posttraumatisk amnesi (PTA) eller Posttraumatisk hukommelsestab er en tilstand af forvirring der opstår direkte efter en traumatisk hjerneskade, i hvilken den tilskadekommende er disorienteret og ude af stand til at huske begivenheder der er sket efter en skade.[1] Personen kan måske ikke huske sit navn, hvor man er, eller hvad klokken er.[1] Når kontinuerlig hukommelse kommer tilbage, antages PTA at være forsvundet.[2] Mens PTA står på, kan nye begivenheder ikke lagres i hukommelsen.[3] Omkring en tredjedel af patienter med mild hovedskade rapporteres til at have "øer af hukommelse", hvor patienten kun kan huske enkelte begivenheder.[3] Under PTA er patientens bevidsthed "tåget".[4] Fordi PTA involverer forvirring i tilføjelse til hukommelsestab, er termen "Posttraumatisk forvirringstilstand" blevet forslået som et alternativ.[4]

Et almindeligt symptom på PTA er forvirring.

Der er to typer af hukommelsestab: retrograd amnesi (tab af hukommelse der blev dannet kort før skaden) og anterograd amnesi (problemer med at skabe nye minder efter skaden er sket).[5] Både retrograd og anterograd kan blive refereret til som PTA,[6] eller termen kan blive brugt til kun at referere til anterograd.[7]

Et almindeligt eksempel i sportsrelateret hjernerystelse er quaterbacken der evnede at udføre den mentale opgave at lede et amerikansk fodboldhold efter en hjernerystelse, men dagen efter ikke har nogle minder om hvad der skete i kampen efter skaden indtraf. Retrograd amnesi-patienter kan genvinde noget af hukommelsen igen senere, mens minder ikke kan gendannes hos patienter med anterograd amnesi, fordi de ikke er lagret ordentligt.[8]

Betegnelsen "posttraumatisk amnesi" blev første gang brugt i en artikel fra 1940 af Symonds, der referere til perioden mellem skaden og tilbagevende til fuldstændig kontinuerlig hukommelse, herunder enhver tid hvor patienten var bevidstløs.[9]

  1. ^ a b Lee LK (2007). "Controversies in the sequelae of pediatric mild traumatic brain injury". Pediatric Emergency Care. 23 (8): 580-83, quiz 584–86. doi:10.1097/PEC.0b013e31813444ea. PMID 17726422.
  2. ^ Petchprapai N, Winkelman C (2007). "Mild Traumatic Brain Injury: Determinants and Subsequent Quality of Life. A Review of the Literature". Journal of Neuroscience Nursing. 39 (5): 260-272. doi:10.1097/01376517-200710000-00002. PMID 17966292.
  3. ^ a b van der Naalt J (2001). "Prediction of outcome in mild to moderate head injury: A review". Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology. 23 (6): 837-851. doi:10.1076/jcen.23.6.837.1018. PMID 11910548.
  4. ^ a b Trzepacz PT, Kennedy RE (2005). "Delerium and Posttraumatic Amnesia". I Silver JM, McAllister TW, Yudofsky SC (red.). Textbook Of Traumatic Brain Injury. American Psychiatric Pub., Inc. s. 175-176. ISBN 1-58562-105-6. Hentet 2008-03-06.
  5. ^ Shaw NA (2002). "The Neurophysiology of Concussion". Progress in Neurobiology. 67 (4): 281-344. doi:10.1016/S0301-0082(02)00018-7. PMID 12207973.
  6. ^ Cantu RC (2001). "Posttraumatic Retrograde and Anterograde Amnesia: Pathophysiology and Implications in Grading and Safe Return to Play". Journal of Athletic Training. 36 (3): 244-248. PMC 155413. PMID 12937491.
  7. ^ Sivák Š, Kurča E, Jančovič D, Petriščák Š, Kučera P (2005). "An Outline of the Current Concepts of Mild Brain Injury with Emphasis on the Adult Population" (PDF). Časopis Lékařů Českých. 144 (7): 445-450. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. februar 2008. Hentet 5. april 2017.
  8. ^ Rees PM (2003). "Contemporary Issues in Mild Traumatic Brain Injury". Archives of Physical Medicine and Rehabilitation. 84 (12): 1885-1894. doi:10.1016/j.apmr.2003.03.001. PMID 14669199.
  9. ^ Symonds CP. Concussion and contusion of the brain and their sequelae. In: Brock S, ed. Injuries of the Skull, Brain and Spinal Cord: Neuro-Psychiatric, Surgical, andMedico-Legal Aspects. London, UK: Bailliere, Tindall and Cox; 1940:69–111.