Portal:Sverige/Biografi
Carl von Linné (født Carl Linnaeus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné ( hør), født 23. maj 1707 i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoolog, som lagde grunden til den moderne nomenklatur inden for biologi og den moderne systematik, som grupperer planter og dyr. Han er også fader til den moderne økologi. Linné var sin tids mest indflydelsesrige botaniker, og han var kendt for sine store sprogkundskaber.
Carl von Linné udformede seksualsystemet, en inddeling af planter efter deres frugtanlæg (støvdragere og støvfang). Det var en let og original måde at inddele planter på.
Han opfandt også det binominale system, som bygger på, at alt liv (inklusive sygdomme) skal bære en videnskabelig betegnelse med to navne: et slægtsnavn og en artstilføjelse.