Portal:Sport/Månedens artikel/januar 2011
Danmarks fodboldlandshold er et hold under Dansk Boldspil-Union (DBU), udvalgt blandt alle danske fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.
Den første officielle landskamp med dansk deltagelse fandt sted under sommer-OL 1908 i London, hvor holdet endte med at vinde sølv. Fra begyndelsen var der tale om et rent amatørhold, som primært satsede på international succes ved olympiske lege. Her blev det i flere tilfælde til gode resultater som bronze i 1948 og sølv i 1960.
Fra 1971 ophævede man forbuddet mod professionelle spillere på landsholdet, hvilket ikke umiddelbart gav succes. Da tyske Sepp Piontek i 1979 blev landstræner, vendte billedet, idet han fik indarbejdet noget disciplin i et hold, der derudover lukrerede på nogle store talenter. Gennembruddet kom med semifinalepladsen ved 1984 og den første slutrundedeltagelse ved et VM to år senere.
Ved EM i 1992 vandt Danmark og skaffede dermed det bedste resultat i historien. På holdet fra den slutrunde var også spilleren med flest kampe på det danske landshold, målmand Peter Schmeichel, der nåede 129 kampe.