Portal:Sport/Månedens artikel/december 2010
Martin Petrov (født 15. januar 1979 i Vratsa, Bulgarien) er en bulgarsk fodboldspiller, der spiller som kantspiller hos den engelske Premier League-klub Bolton Wanderers og for Bulgariens landshold. Han blev kåret til Årets fodboldspiller i Bulgarien i 2006.
Efter at have spillet for en lokal klub fik Petrov i 1996 kontrakt med den bulgarske storklub CSKA Sofia, med hvilken han blandt andet vandt The Double i 1997. Hans første udlandsophold kom hos schweiziske Servette FC, inden turen gik til VfL Wolfsburg]] i Tyskland. Her spillede Petrov 116 kampe og scorede 28 mål. Efter to sæsoner i Atlético Madrid kom han i 2007 til engelske Manchester City FC, hvor han opnåede god succes, indtil Citys nye arabiske ejere pumpede massive penge i klubben, der så fik mulighed for at købe endnu større navne. I sommeren 2010 skiftede han så til sin nuværende klub, Bolton.
Martin Petrov debuterede for Bulgarien i 1999 i en kamp mod England, hvor han dog efter blot otte minutter blev udvist. Siden har han haft en stor landsholdskarriere med 82 kampe og scoret 18 mål. Han var med til EM-slutrunden i Portugal 2004, hvor han scorede Bulgariens enlige mål, der ikke rakte til kvalifikation fra gruppespillet.