Portal:Sport/Danske begivenheder/september 2011
Udseende
September[rediger kildetekst]
- 23. september - Christina Siggaard vinder den tredje danske medalje ved VM i landevejscykling, da hun tager bronze i linjeløbet for juniorer hos kvinderne.
- 20. september - Mads Würtz Schmidt bliver verdensmester i enkeltstart for juniorer ved VM i landevejscykling i København.
- 18. september - De danske vicemestre i kvindehåndbold, Randers HK, og bronzevinderne, Viborg HK, kvalificerer sig til Champions League efter sejre i kvalifikationsfinalerne i hhv Partille, Sverige og Grenaa. Danmarksmestrene fra FC Midtjylland Håndbold er forhåndskvalificeret.
- 15. september - Cykelrytteren Alex Rasmussen suspenderes af sit hold HTC-Highroad, da det kommer frem, at han tre gange har undladt at fortælle om sit opholdssted, da dopingkontrollen ville tjekke ham. Han udtages ikke til det danske VM-hold af samme grund.
- 13. september - Martin Holmgaard, Jesper Hansen og Anders Golding vinder dansk VM-sølv i skeetskydning med 366 point, blot ét point efter Rusland. Scoren er ny dansk rekord, seks point bedre end den tidligere rekord.
- 11. september - Mai Ginge Jensen vinder ved VM i bowling guld i disciplinen All Event samt bronze i single, double og Masters.
- 6. september - Danmark besejrer Norge med 2-0 i en kvalifikationskamp til EM i fodbold 2012. Nicklas Bendtner scorer begge mål.
- 4. september - Golfspilleren Thomas Bjørn vinder for anden uge i træk en PGA European Tour-turnering, da han sejrer i Omega European Masters i Schweiz.
- 4. september - Danske både opnår to bronzemedaljer ved VM i roning i Bled, Slovenien. De gik til henholdsvis letvægtsotteren med styrmand og letvægtsdobbeltfireren.
- 2. september - Roeren Henrik Stephansen bliver verdensmester i letvægtssinglesculler i Bled, Slovenien.