Portal:Rumfart/Månedens Artikel/oktober 2011
Udseende
USA's Redstoneraket er kendt for at sende de første amerikanere op i rummet og blev fremstillet af Chrysler. Redstone var en direkte videreudvikling af det tyske A4 missil og blev ligeledes udviklet af Wernher von Braun fra ABMA (Army Ballistic Missile Agency) som et SRBM til at bære et 3,5 Mt sprænghoved fra baser i Vesttyskland. Missilet blev benævnt PGM-11, hvilket betød at det blev opsendt fra åbne, stationære ramper. Der var en uoverenstemmelse imellem USA's hær og luftvåben angående atommissiler: US Army mente at raketterne blot var langtrækkende artilleri mens USAF mente at de havde monopol på at atombombe Sovjetunionen.