Spring til indhold

Portal:Kvinder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvinder udgør 51% af verdens befolkning. Kvinder har altid spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling. I vikingetiden havde kvinderne husets nøgler, et symbol på deres status. Gennem historisk tid har kvinder tilhørende adelen altid hævdet deres stand og deres køn. Kvinder havde krav på en medgift fra forældrenes side, og mange kvinder i kongehuset fik en "morgengave", et livgeding, der sikrede dem et standsmæssigt liv, hvis de overlevede deres mænd. Både kvinder i tilknytning til kongehuset og i adelen spillede ofte en betydelig rolle som godsadministratorer, i landets handel, og for enkedronningernes vedkommende som finanskilder for deres kongelige sønners virksomhed!

Feminisme er en betegnelse for en række politiske bevægelser, ideologier og sociale bevægelser, som har det fælles mål at definere, etablere og opnå politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder for kvinder som ligestillede med mænd.

Statue af Emmeline Pankhurst i London. Foto: Fin Fahey.

En suffragette (la. suffragium, stemmeret) er en kvinde, som kæmper for samme stemmeret som mænd. En suffragette-bevægelse var aktiv i England i årene frem til 1. verdenskrig med stigende brug af militante midler i deres kamp for kvinders stemmeret.

Navnet på suffragette-bevægelsen, kommer af ordet suffrage, der betyder stemmeret. Suffragetternes kamp begyndte for alvor, da de hørte at kvinderne i New Zealand og i Australien havde fået stemmeret, i New Zealand i 1893 og i Australien i 1894. Grunden til, at suffragetterne blev mere og mere militante, var at de ikke havde set resultater af deres tidligere fredelige linje.

I 1918 fik alle kvinder over tredive år stemmeret i England. På det tidspunkt havde kvinderne i Norge, Danmark og Sovjetunionen allerede stemmeret. Men i England fik mænd samtidigt lov til at stemme fra de var enogtyve. Så der var stadig ikke lige rettigheder for mænd og kvinder. Først ti år senere, i 1928, opnåede kvinderne samme ret til at stemme som mænd. Emmeline Pankhurst nåede lige at opleve det før sin død. (Læs mere..)

Mary Wollstonecraft (født 27. april 1759, død 10. september 1797) var en britisk kvinderetsforkæmper, forfatter og filosof. I løbet af sin korte karriere skrev hun romaner, afhandlinger, en rejseskildring, en bog om den Den Franske Revolutions historie og en børnebog. Hun drev desuden en pigeskole og skrev Thoughts on the education of daughters (Tanker om døtres uddannelse). Hun er bedst kendt for sin bog A Vindication for the Rights of Woman (Et forsvar for kvindernes rettigheder, på dansk 1801-1802). I den talte hun for, at kvinden ikke fra naturens hånd er underlagt manden, men at det kan virke sådan på grund af hendes manglende uddannelse. Hun mente, at kvinder og mænd burde have de samme økonomiske, politiske og sociale rettigheder. Hun agiterede for, at mænd og kvinder burde behandles som fornuftsvæsener og forestillede sig et samfund baseret på fornuft.

Blandt det store publikum og specielt blandt feminister har Wollstonecrafts liv fået større opmærksomhed end hendes tekster på grund af hendes ukonventionelle og ofte stormfulde personlige forhold. Efter to vanskelige forhold til Henry Fuseli og Gilbert Imlay giftede hun sig i 1797 med filosoffen William Godwin og blev mor til Mary Shelley, forfatteren til Frankenstein. Hun døde i barselsseng 38 år gammel og efterlod sig flere ufærdige manuskripter. Godwin udgav året efter hendes død en biografi, Memoirs of the Author of A Vindication of the Rights of Woman (Erindringer om Forfatteren af Et forsvar for kvindens rettigheder). Han afslørede hendes uortodokse livsstil og ødelagde hendes omdømme i det næste århundrede. Ved fremkomsten af kvinderetsbevægelsen i 1900-tallet blev Mary Wollstonecrafts bidrag til kampen for lighed mellem kvinder og mænd betragtet som vigtig, og i dag betragtes hun som en af pionererne inden for feministisk filosofi. Feminister trækker ofte hendes liv og arbejde frem som inspiration.(Læs mere..)

Første side i erklæringen.

Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder (fransk: Déclaration des droits de la femme et de la citoyenne) er skrevet i 1791 af Marie Gouze under pseudonymet Olympe de Gouges, som en protest mod den nye franske forfatning, som var blevet vedtaget i 1789, men uden blandt andet at give kvinder politiske rettigheder i Frankrig.

"Mødre, døtre, søstre, Nationens repræsentanter hævder at være repræsenteret i Nationalforsamlingen. I den klare forståelse af, at uvidenhed, glemsomhed og foragt i forhold til kvinders rettigheder, er de eneste årsager til offentlige dårligdomme og styrelsens forfald, har vi besluttet, at der i en lovbestemt erklæring om at udvikle kvindens naturlige, umistelige og hellige rettigheder, at denne forklaring, gældende til alle tider for alle medlemmer af samfundet, som følger tiden til minde dem om deres rettigheder og pligter ved at være konstant på denne måde kan sammenlignes med, hvad der er alle bestyrelsens mål, og dermed kan vinde i anseelse, og af det ubehag udtrykte af medborgerinderne og fremover er baseret på enkle og ubestridelig principper kan altid tjene forfatningen og de gode manerers vedligeholdelse og alles lykke."

(Læs mere..)

Interiør af Hall of Fame

Kvindernes æresgalleri i USA (National Women's Hall of Fame) er en amerikansk institution, oprettet i 1969. Formålet er at ære kvinder, der har ydet vigtige bidrag til kunst, sport, erhverv, uddannelse, offentlig virksomhed, videnskab og filantropi. Galleriet ligger i Seneca Falls i staten New York, byen der betragtes som fødestedet for den amerikanske kvinderetsbevægelse.

De nominerede er udvalgt på grundlag af de ændringer, som de var med til at gennemføre, som har påvirket de sociale, økonomiske eller kulturelle aspekter af samfundet, deres væsentlige nationale eller globale konsekvenser og resultater af deres resultater, såvel som den blivende værdi af deres præstationer. (Læs mere..)

Nyeste nyoprettede kvindeartikler: