Portal:Historie/Udvalgt artikel/marts, 2008
Udseende
![Kort af Joachim Hassing over København 1728 med de brændte bygninger markeret med gult. Nord er nederst til venstre](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/K%C3%B8benhavnsbrand1728400dpi.jpg/120px-K%C3%B8benhavnsbrand1728400dpi.jpg)
Københavns brand 1728 er den største brand i Københavns historie. Den rasede fra onsdag aften den 20. oktober 1728 til lørdag morgen den 23. oktober. Den fortærede ca. 28% af byen (målt på matrikelnumre) og gjorde op mod 20% af Københavns befolkning hjemløse. Hele 47% af matriklerne i den middelalderlige del af byen forsvandt på de ca. 60 timer ilden hærgede, og branden blev dermed en væsentlig årsag til, at der ikke er mange spor i det nutidige København af middelalderens København. Københavns brand 1795 medvirkede også stærkt til dette.