Portal:Geografi/Udvalgt artikel
Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden. Allerede Emil von Meyeren skrev så tidligt som i 1843, at:
- "Planterne ere at ansee som Forkyndere af det sande Klima."
Forskellige forskere har gennem tiden forsøgt at opstille den mest hensigtsmæssige beskrivelse af denne sammenhæng, idet man som mål har sat, at grænserne mellem klimazonerne skal være sammenfaldende med botaniske grænser. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at opnå denne overensstemmelse, idet:
- en klimatisk zone kan optræde med uens plantesamfund;
- økologiske uligheder kan bevirke, at zonerne må underinddeles;
- visse plantearter kan forekomme langt fra de plantesamfund, hvori de udgør et hovedtræk;
- et plantesamfund kan, betinget af jordbundsforhold, forekomme langt fra det sted, hvor den angiver en klimazone.
Den inddeling, der indtil i dag bedst har evnet at overvinde disse vanskeligheder er udarbejdet af naturgeografen Martin Vahl. Hans undersøgelser af plantesamfundenes udbredelse i forhold til klimatiske vilkår gik ud på at fastslå hvilke klimatiske grænsevilkår, der var betydningsfulde for plantesamfunds udbredelse, idet mange planter og plantesamfund har vist evne til at tåle endog stor spredning i de klimatiske betingelser. (Læs mere..)