Portal:Færøerne/Månedens artikel
2007
[rediger kildetekst]September - Anden Verdenskrig på Færøerne
[rediger kildetekst].jpg)
Anden Verdenskrig nåede til Færøerne den 12. april 1940, da to britiske destroyere anløb Tórshavn og krævede, at færingerne omgående forberedte sig på at modtage britiske soldater. Storbritannien overtog de områder, hvor Danmark før havde ydet støtte, og øerne blev dermed helt afhængige af England, der aftog fiskeproduktionen og forsynede øerne med de vigtigste varer.
Briterne befæstede stillinger på strategisk vigtige steder. Sunde og fjorde blev mineret, og på Vágar byggede britiske ingeniørsoldater en militær flyvebase. Op mod 8.000 britiske soldater var stationeret på Færøerne, der dengang havde 30.000 indbyggere.
Da forbindelsen til Danmark blev afskåret, blev styreformen et samarbejde imellem den danske amtmand og partierne Sambandsflokkurin, Javnaðarflokkurin og Sjálvstýrisflokkurin. Fólkaflokkurin valgte at stå udenfor, da partiet ikke kunne anerkende amtmandens fortsatte virke.
Ved valget til Lagtinget i 1943 havde Folkeflokkurin stor fremgang, men ikke nok til at kunne gennemføre deres forslag om selvstyre. Englændernes holdning var, at de ikke kunne acceptere en ændring af øernes forhold, før Danmark var frit igen.
Færøerne blev flere gange angrebet af tyske fly, men med minimale skader. Til gengæld led de færøske skibe store tab. 25 skibe gik tabt og 132 søfolk omkom, svarende til ca. 0,5% af den færøske befolkning.
Oktober - Færøsk
[rediger kildetekst]
Grindedrab (færøsk grindadráp) er på Færøerne en folkelig begivenhed, hvor grindehvaler indkredses og dræbes for derefter at fordeles ligeligt mellem alle i området. For de fleste færinger er det en vigtig del af deres historie og kultur. Grindedrabet er helt igennem ikke-kommercielt, og grindekødet kan da heller ikke købes i supermarkeder eller lignende. Der dræbes hvert år ved drivfangst mellem 1.000 og 2.000 grindehvaler på Færøerne, og der er lovmæssige regler for, hvordan hvalerne sammendrives, dræbes og fordeles.
Private og internationale organisationer kritiserer grindedrabet for at være grusomt og unødvendigt. De fleste færinger føler sig udnyttede af disse organisationer, der tit har den sædvane at bruge de følelsesmæssigt stærke billeder af grindedrabet som blikfang i deres kampagner mod hvalfangst.
Selv om de fleste færinger afviser hård kritik af grindedrabet, så foregår der alligevel mange diskussioner om emnet i det færøske samfund. Ny forskning har påvist, at grindehvalkød er stærkt forurenet af kviksølv og andre skadelige kemiske stoffer. Det er derfor sandsynligt, at den stigende havforurening fra de store industrinationer vil betyde, at hvalkødet en gang i fremtiden bliver erklæret uegnet til menneskeføde.
November
[rediger kildetekst]Grindedrab (færøsk grindadráp) er på Færøerne en folkelig begivenhed, hvor grindehvaler indkredses og dræbes for derefter at fordeles ligeligt mellem alle i området. For de fleste færinger er det en vigtig del af deres historie og kultur. Grindedrabet er helt igennem ikke-kommercielt, og grindekødet kan da heller ikke købes i supermarkeder eller lignende. Der dræbes hvert år ved drivfangst mellem 1.000 og 2.000 grindehvaler på Færøerne, og der er lovmæssige regler for, hvordan hvalerne sammendrives, dræbes og fordeles.
Private og internationale organisationer kritiserer grindedrabet for at være grusomt og unødvendigt. De fleste færinger føler sig udnyttede af disse organisationer, der tit har den sædvane at bruge de følelsesmæssigt stærke billeder af grindedrabet som blikfang i deres kampagner mod hvalfangst.
Selv om de fleste færinger afviser hård kritik af grindedrabet, så foregår der alligevel mange diskussioner om emnet i det færøske samfund. Ny forskning har påvist, at grindehvalkød er stærkt forurenet af kviksølv og andre skadelige kemiske stoffer. Det er derfor sandsynligt, at den stigende havforurening fra de store industrinationer vil betyde, at hvalkødet en gang i fremtiden bliver erklæret uegnet til menneskeføde.
December
[rediger kildetekst]
2008
[rediger kildetekst]Januar
[rediger kildetekst]
Vikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.
Det største historiske brud i dette tidsrum var kristendommens indførelse på Færøerne ved Sigmundur Brestisson fra 999. Den indledte vikingetidens afslutning og var samtidig afslutningen på Færøernes tid som fri bosætter-republik.
Til historikernes sorg er mange kilder fra denne tid gået tabt ved forskellige ødelæggelser af biblioteker og arkiver. Som vigtigste kilde har vi derfor i dag kun Færingesaga, der dog til en vis grad kan underbygges af udsagn i udenlandske kilder og derved tillade datering.
Selvom de årstal og begivenheder, som fremgår af denne artikel, i almindelighed ikke er omstridt på Færøerne og hører til øernes nationalmyter, må de altid betragtes med et vist forbehold, da Færingesaga ikke er en kronik i ordets egentlige forstand, men derimod en historisk roman. Myter, der synes at være helt urealistiske, vil blive kendetegnet som sådan (mest i øvrige artikler om enkeltepisoder i sagaen).
Der er i de sidste årtier foretaget talrige arkæologiske undersøgelser på Færøerne, så vores billede af denne del af historien bliver stadig mere detaljeret. I Færøernes Nationalmuseum findes de fleste arkæologiske fund fra vikingetiden.