Portal:Danmark/Månedens artikel
2007
[rediger kildetekst]Juli - Jylland
[rediger kildetekst]
Jylland (latin: Jutlandia) er en halvø, der udgør den vestlige del af Danmark. Jylland har i alt 2.513.601 indbyggere (2007), svarende til 46 procent af befolkningen. Jylland er den eneste del af Danmark der er landfast med resten af Europa. Jylland har ikke nogen fast grænse mod syd. Alt efter sammenhæng og synspunkt kan Jyllands sydlige grænse antages ved Elben, Ejderen, Dannevirke, den nuværende dansk-tyske grænse eller ved Kongeåen.
I nogle sammenhænge kaldes området mellen Ejderen og Skagen for den jyske halvø, mens området mellem Elben og Skagen så kan betegnes som den kimbriske halvø.
Ordet Jylland kommer fra middelalderdansk Iütland, der betyder "jydernes land", idet første led af ordet kommer fra middelalderdansk iüthær og norrønt jótar; det er muligvis samme ord som det norrøne ýtar "mænd". Jylland ville dermed betyde menneskenes land. Den græske geograf Ptolemæus kaldte Jylland for Kimbrikē chersonēsos, dvs. "Kimbrernes Halvø". En alternativ opfattelse er at grækeren Ptolemæus har misforstået sin latiske kilde. Og orginalen i stedet nævner en bugt.
August - Besættelsen
[rediger kildetekst]
Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da tyske tropper i forbindelse med operation Weserübung den 9. april 1940 besatte Danmark efter en kortvarig militær modstand. Besættelsen sluttede den 5. maj 1945, efter at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4. maj havde kapituleret til De Allierede styrker.
I modsætning til, hvad der var tilfældet i andre besatte lande i Europa, fortsatte regeringen og de fleste offentlige danske institutioner med at fungere relativt uændret under besættelsen. Den danske regering forblev i landet og havde et anstrengt, men fungerende samarbejde med den nazistiske tyske besættelsesmagt.
I 1943 valgte regeringen dog at gå af, efter at tyskerne havde stillet en række uantagelige krav efter omfattende arbejdsnedlæggelser rundt om i landet. Den efterfølgende tid blev vanskeligere for befolkningen og mere præget af den stadig dårligere forsyningssituation og af den voksende, aktive modstand mod besættelsen. Svarende hertil etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, hvilket blandt andet førte til forsøg på at pågribe de danske jøder, til arrestation og deportation af det danske politi samt indførelse af dødsstraf for sabotage og angreb på besættelsesmagten. Mange tilfangetagne medlemmer af modstandsbevægelsen blev henrettet, og en del danskere mistede livet ved tyske gengældelsesaktioner.
September - Christiansborg
[rediger kildetekst]
Christiansborg Slot er hjemsted for Danmarks Folketing, men har tidligere været kongens slot. Det ligger på Slotsholmen i det centrale København. Slottet er nedbrændt og genopbygget to gange, og i nutidens Christiansborg indgår stadig dele fra de tre opførelser af slottet. Bygningerne omkring Ridebanen (staldene, ridehuset og hofteatret) er fra det første Christiansborg; det samme gælder Thorvaldsens Museum, som oprindelig var vogngård, men som nu fremstår meget anderledes. Fra det andet Christiansborg er Slotskirken den eneste hele bygning, der er tilbage. Der er dog en del detaljer og dele, som er blevet genbrugt forskellige steder.
Før det første Christiansborg blev bygget på Slotsholmen, lå først Absalons borg, som var opført omkring år 1170. Den lå der i omtrent 200 år, før den blev nedbrudt, efter at hanseaterne i 1386 angreb og besatte byen.
På ruinerne af Absalons borg blev Københavns Slot opført, og det blev til den kongelige residens, da Christoffer af Bayern flyttede til København i 1443. I de efterfølgende århundreder blev der udført talrige ombygninger og udvidelser af dette slot, og da Frederik 4. i 1700-tallet foretog endnu en gennemgribende ombygning, begyndte det gamle fundament at give efter.
Ruinerne af Absalons borg og Københavns Slot kan ses i kælderen under det nuværende slots midterfløj.
Oktober - Københavns brand 1728
[rediger kildetekst]
Københavns brand 1728 er den største brand i Københavns historie. Den rasede fra onsdag aften den 20. oktober 1728 til lørdag morgen den 23. oktober. Den fortærede ca. 28% af byen (målt på matrikelnumre) og gjorde op mod 20% af Københavns befolkning hjemløse. Hele 47% af matriklerne i den middelalderlige del af byen forsvandt på de ca. 60 timer ilden hærgede, og branden blev dermed en væsentlig årsag til, at der ikke er mange spor i det nutidige København af middelalderens København. Københavns brand 1795 medvirkede også stærkt til dette.
Det ligger ikke helt fast, præcis hvornår branden begyndte. Kilderne nævner tidspunkter mellem kl. 18 og 20:30, men sandsynligvis var det omkring 19:30. Stedet er derimod sikkert. Næsten lige ud for Vesterport lå Lille Sankt Clemens Stræde. Og på hjørnet ud mod Vestervold lå et hus på matriklen Vester Kvarter 146 (efter matriklen fra 1699). I dag munder Frederiksberggade ud i Rådhuspladsen på omtrent samme sted. Tilbage i 1728 var huset ejet af Signe, enke efter Boye Hansen. Blandt lejerne af huset var marketender (restauratør) Peder Rasmussen og hustruen Anne Iversdatter. Og netop hos marketenderen gik det galt, da der brød ild løs på loftet.
November - Læsø
[rediger kildetekst]
Læsø er den største ø i Kattegat, beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Göteborg. Øen er nok mest kendt for sin saltsydning, der i dag er en velbesøgt turistattraktion, lige så vel som den udgør en central del af øens historie. Gårde med tangtage - de såkaldte tanggårde - bliver også ofte fremhævet som en central del af øens fortid og nutid. Øen er et populært feriemål for især danskere, tyskere, nordmænd og svenskere, der gennem feriesæsonen har mulighed for at overnatte på de mange hoteller foruden på øens vandrehjem og dens to campingpladser.
Foruden en rekonstruktionen af en saltsyderhytte fra middelalderen og tangtagene tæller øens seværdigheder også Torvald Hansens 17 meter høje udsigtstårn (Læsøtårnet), de forskellige afdelinger af Læsø Museum samt de mange naturområder, øen også er kendt for. Gennem en årrække (fra starten af 1990'erne og frem til 2006) udspillede der sig desuden den såkaldte "bi-krig" på øen. Denne stod mellem henholdsvis biavlere, der foretrækker den gule bi og avlere, der foretrækker den brune bi. Denne "krig" blev regelmæssigt nævnt i medierne.
Læsø er i dag en selvstændig kommune, hvilket den vil fortsætte med at være efter kommunesammenlægningen, der træder i kraft 1. januar 2007 i henhold til kommunalreformen for 2007. Både før og efter denne sammenlægning udgør øen Danmarks mindste kommune befolkningsmæssigt. Øen har ligesom andre danske småsamfund oplevet en generel tilbagegang i befolkningen gennem de sidste 10 til 20 år. Samtidig er fiskeriet - der var det centrale erhverv op gennem 1900-tallet - gået tilbage til fordel for erhverv med relation til turisme.
Læsø var i 2005 med i et pilotprojekt, der skulle kortlægge mulighederne for at omdanne i alt syv områder i Danmark til nationalpark. Læsø forlod imidlertid dette i september 2005, da 58% af øens befolkning valgte at stemme nej til projektet ved en vejledende folkeafstemning.
December - Slaget på Reden
[rediger kildetekst]
Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.
Slaget på Reden var en konsekvens af en lang række af mislykkede diplomatiske bestræbelser i den sidste del af det 18. århundrede og i begyndelsen af 1801. Det væbnede neutralitetsforbund bestående af Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Rusland sammenholdt med Napoleons næsten totale dominans over det europæiske kontinent, blev af Storbritannien opfattet som en alvorlig trussel mod den engelske flåde. Englænderne var særdeles bekymrede for den fortsatte eksistens og sikkerhed for forsyningsruter fra Sverige og de baltiske lande. Imidlertid var Danmark-Norge langt mere bekymret for truslen fra Rusland og Frankrig.
2008
[rediger kildetekst]Januar - Danmarks rigsvåben
[rediger kildetekst]Danmarks rigsvåben består af tre gående blå løver med røde tunger og kronet med gyldne kroner. Et gyldent skjold udgør baggrunden og dette er belagt med 9 røde hjerter, eller som de officielt betegnes, søblade. Farven på løvernes kløer er ikke officielt fastlagt, og der findes både eksempler med gyldne og røde kløer.
Det tidligste kendte eksempel på Danmarks våbenmærke er et segl brugt af Knud 6. omkring 1194, dog kan farverne tidligst påvises i en våbenbog fra omkring 1270. Oprindeligt vendte løverne ansigterne mod beskueren, og antallet af hjerter var ikke fastlagt og kunne være langt større end i dag. Udseendet af hjerterne varierer i de tidlige gengivelser af våbenskjoldet, hvorfor hjerterne også tit betegnes som søblade. Hvis denne skelnen har været bevidst tilsigtet, er den gået tabt allerede i middelalderen. Kongevåbnet blev sidste gang ændret i 1972 ved kongelig resolution som optrykt i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 488, offentliggjort i Lovtidende d. 16. november 1972.
Den nuværende udgave af tre-løve-våbnet blev indført af Frederik 6. i 1819, hvorved det blev præciseret, at de tre våbenfigurer fremover skulle kigge fremad og ikke mod beskueren, idet sidstnævnte type figur heraldisk betegnes som en "leopard" og ikke som en "løve". Den anden store ændring i 1819 var, at den norske løve udgik af rigsvåbenet efter at have befundet sig dér siden 1398. Sidstnævnte ændring skete efter svensk pres, pga. opløsningen af den dansk-norske union i 1814.
Marts - Guldhornene
[rediger kildetekst]
Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalklenodie og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik. De udgør emnet for Adam Oehlenschlägers digt af samme navn. Hornene blev fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i henholdsvis 1639 og 1734. I 1802 blev de stjålet og omsmeltet, men efter tegninger er der senere lavet kopier som blev udstillet på Nationalmuseet. Disse kopier blev stjålet fra en udstilling i Jelling den 17. september 2007, men er dog igen i politiets varetægt.