Portal:Astronomi/Månedens Artikel/juni 2008
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel). Ifølge Steady State-synspunktet skabes nyt stof uophørligt, efterhånden som universet udvides, hvorved dette følger det perfekte kosmologiske princip. Modellen havde mange tilhængere blandt kosmologer i 1950'erne og 1960'erne, men antallet faldt markant sidst i 1960'erne efter opdagelsen af den kosmiske baggrundsstråling, der stærkt understøttede Big Bang modellen. Ydermere blev der lavet observationer, der tydede på at universet havde ændret sig gennem tiden, hvilket ikke ville være tilfældet ifølge Steady State. I dag har teorien kun få fortalere tilbage. Steady State-modellens vigtigste funktion har været at udgøre et alternativ til Big Bang og derved anspore til noget af den vigtigste forskning inden for astrofysikken, og hvis resultater i sidste ende har vist sig at støtte Big Bang-teorien.