Spring til indhold

Pink Floyd The Wall (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pink Floyd - The Wall
Overblik
GenreKunstfilm,
dramafilm,
musicalfilm Rediger på Wikidata
Instrueret afAlan Parker
Gerald Scarfe (animationer)
Manuskript afRoger Waters
Baseret påThe Wall Rediger på Wikidata
MedvirkendeBob Geldof
FotograferingPeter Biziou Rediger på Wikidata
KlipGerry Hambling Rediger på Wikidata
ScenografiGerald Scarfe Rediger på Wikidata
FilmmusikThe Wall - Music From The Film Rediger på Wikidata
Musik afPink Floyd
Produceret afAlan Marshall
DistributørMetro-Goldwyn-Mayer,
Netflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato23.05.82 (Cannes)[1]
14.07.82 (UK)[1]
15.10.82 (DK)[2]
Længde95 min.
OprindelseslandEngland
SprogEngelsk
EfterfulgtePink Floyd: Live at Pompeii Rediger på Wikidata
Fortsættes iThe Final Cut Rediger på Wikidata
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.


Pink Floyd The Wall er en musical-film fra 1982 af den britiske instruktør Alan Parker, baseret på Pink Floyds album fra 1979, The Wall.


Filmiske virkemidler

[redigér | rediger kildetekst]

Filmen, som veksler mellem animationsfilm og spillede scener, er fuldstændig uden dialog, med kun få sagte replikker. Handlingen bliver alene båret frem af billederne og musikken fra albummet The Wall.

Historien

[redigér | rediger kildetekst]

Historien handler om Pink, en rock'n'roll musiker, som sidder låst inde på sit hotelværelse et sted i Los Angeles[3]. Udbrændt af for mange shows, for mange stoffer og for stor succes. På tv'et flimrer en krigsfilm. Pink tænker tilbage på sin opvækst, de pinefulde minder, som alle er another brick in the wall; altså sten i den mur han gennem årene gradvist har bygget om sig selv.

Langsomt glider Pink længere og længere ind i sit mareridt; han ser sig selv som en følelsesløs demagog, for hvem det eneste der er tilbage, er en demonstration af magt over hans ikke-tænkende publikum.

Kulminationen er Pinks indre retssag hvor de mennesker, der har bidraget til opførelsen af muren, står frem og vidner mod ham.

Citat The film ultimately is a journey into memory and into madness, and really shows the outer extremities of that man's madness. Citat
Alan Parker[4]

Langt hen ad vejen er historien Roger Waters egen:

Citat The film is, to quite large extent, autobiographical. Citat
Roger Waters[5]

Roger Waters fik idéen til The Wall efter showet på Olympic stadium i Montreal i 1977. Han havde spyttet på en publikum fordi han følte, at der ingen kontakt var overhovedet. At ingen lyttede. Han følte at de shows:

Citat [...] might fulfil some function in the audience, some kind of tribal response to being in a place with large number of people supporting something - like a football match - which is fine...but they don't have all that much to do with music anymore, and that performing was no longer doing anything for me. Citat
Roger Waters[6]

Her opstod idéen om at bygge en mur mellem band og publikum ved koncerterne. En mur der i filmen er en indre mur i Pink, og som afholder ham fra at have kontakt til sit publikum som andet end en følelsesløs demagog.

Et andet autobiografisk islæt er, at både Roger Waters' og Pinks far er død i 2. verdenskrig[7].


Animationerne

[redigér | rediger kildetekst]
Roger Waters med band, Verona juni 2006[8]. De to hamre der er projekteret på bagvæggen, er skabt af Gerald Scarfe til The Wall.[9]
De marcherende hamre, The Wall Live i Toronto 2010.[9]

Filmens animationer er skabt og instrueret af Gerald Scarfe. Filmen er kendt for de letgenkendelige figurer og ikoniske animationer Scarfe skabte.

Samarbejdet mellem Pink Floyd og Gerald Scarfe startede i 1973. Scarfes film Long Drawn Out Trip var blevet vist på BBC2. Roger Waters og David Gilmour havde begge set filmen, David Gilmour syntes den var god, Roger Waters sagde 'Is he fucking mad? Let's get him involved'[10]. Scarfe havde godt hørt om Pink Floyd, men var på ingen måde en fan af dem. Han blev inviteret ind for at høre bandet opføre Dark Side of the Moon:

Citat The next meeting you invited me to The Rainbow[11], and that was where I really got hooked. I think the thing that got me was that Stuka[12] - all of one's attention was on the proscenium arch and suddenly, whoa, what was that? And it came and crashed on the stage - it was incredible. And I thought, this is exciting, I like this. Citat
Gerald Scarfe[13]

Scarfe blev fanget af Pink Floyd og deres idéer. Han sagde ja til at arbejde for dem med animationer til brug på Wish You Were Here-turnéen. I dette arbejde, kan man finde flere af de elementer som senere bliver brugt i The Wall.

Animationerne i The Wall er for mange ikoniske, måske særligt blomsterne, de marcherende hamre og skriget (hvor et ansigt kommer ud af muren, skriger og bliver trukket tilbage i muren).

Blomsterne, hvor en han- og en hun-blomst til Empty Spaces danser om hinanden og hunnen opsluger hannen, blev tegnet til Wish you were here[14]. Den sluttede hvor hunnen opsluger hannen. Scarfe forlængede animationen og lod hunnen forvandle sig til en pterodactylus - som letter og flyver op i en gul, forurenet himmel, mens en mur baner sig vej gennem landskabet og dens skygge forvandler blomster til pigtråd.

Citat I wonder if the tension and angst I was suffering during this periode produced some of the cruel images in the animation; especially those in 'Empty Spaces' Citat
Gerald Scarfe[14]

I den afsluttende The Trial er de personer, vi har mødt gennem Pinks flashbacks, animeret og karikeret; moderen, læreren og konen.


Medvirkende

[redigér | rediger kildetekst]
Bob Geldof ... Pink ...
Christine Hargreaves ... Pink's mor
James Laurenson ... J.A. Pinkerton (Pinks far)
Eleanor David ... Pink's kone
Kevin McKeon ... Ung Pink
Bob Hoskins ... Rock’n’Roll Manager
Jenny Wright ... Amerikansk groupie
Alex McAvoy ... Lærer
Ellis Dale ... Engelsk læge
James Hazeldine ... Elsker
Margery Mason ... Lærerens kone (krediteret som Marjorie Mason)
m.fl.

Roger Waters overvejede selv at spille rollen som Pink. Det var dog Bob Geldof der fik den. Da Geldof første gang fik tilbudt rollen som Pink af sin manager, foregik det i en taxi, hvor Geldof afviste rollen med en udtalelse om, at han ikke var interesseret og at han hadede Pink Floyd. Han var fuldstændigt uinteresseret i rollen. Hvad han ikke vidste var, at chaufføren var Roger Waters bror, som naturligvis refererede samtalen til Roger Waters.[4]


Forskelle mellem film og album

[redigér | rediger kildetekst]
Sang Ændring i forhold til album
When the Tigers Broke Free (del 1) Ny sang, mixet i to sektioner udelukkende til filmen. Blev senere released som én sang.[15]
In the Flesh? Forlænget/remixet/lead-vokal genindspillet af Geldof.[15]
The Thin Ice Forlænget/remixet[15] med mere piano overdub i andet vers, babylyde fjernet.
Another Brick in the Wall, Part 1 Ekstra bas-dele, som blev muted på album-mixet, kan høres.
When the Tigers Broke Free (del 2) Ny sang.[15]
Goodbye Blue Sky Remixet.[15]
The Happiest Days of Our Lives Remixet. Helikopterlyde fjernet, lærerens replikker genindspillet af Alex McAvoy.[15]
Another Brick in the Wall, Part 2 Remixet[15] med ekstra lead guitar, børnekor delt og forkortet, lærerens replikker genindspillet af McAvoy og fordelt mellem børnekorets linjer.
Mother Fuldstændig genindspillet med undtagelse af guitarsolo og dets backingtrack. Strofen ”Is it just a waste of time?” er erstattet med ”Mother, am I really dying?”, som i øvrigt var det der stod i teksten på det originale LP-cover.[15]
What Shall We Do Now? En sang i fuld længde som begynder med musikken fra og samme tekst som ”Empty Spaces”. Denne var oprindeligt tiltænkt at skulle være på originalalbummet, og den optræder på det originale LP-cover. I sidste øjeblik blev den droppet til fordel for den kortere ”Empty Space”, som oprindeligt var tænkt som en reprise af ”What Shall We Do Now?”.[15]
Young Lust Skrig tilføjet, telefon-del fjernet og flyttet til begyndelsen af ”What Shall We Do Now?”.
One of My Turns Remixet.
Don’t Leave Me Now Forkortet og remixet.
Another Brick in the Wall, Part 3 Fuldstændig genindspillet[15] med et lidt højere tempo.
Goodbye Cruel World Ingen ændring.
Is There Anybody Out There? Akustisk guitar genindspillet, denne gang af David Gilmour med et læder-plektor, i modsætning til album versionen, som blev indspillet finger-style af en ukrediteret studie guitarist.
Nobody Home Uændret.
Vera Uændret.
Bring the Boys Back Home Fuldstændig genindspillet med brassband og walisisk mandekor, udvidet og Roger Waters lead-vokal fjernet.[16]
Comfortably Numb Remixet med tilføjelse af skrig. Basgang delvist forskellig fra albummet.
In the Flesh Fuldstændig genindspillet med brassband og Bob Geldof på lead-vokal.[15]
Run Like Hell Remixet og forkortet.
Waiting for the Worms Forkortet, men forlænget med coda.
Stop Fuldstændig genindspillet[15] med Geldof på lead-vokal, uakkompagneret. Lyden I baggrunden er fra Gary Yudmans[17] introduktion til The Wall-koncerterne i Earl's Court.
The Trial Remixet.
Outside the Wall Fuldstændig genindspillet[15] med brassband og walisisk mandekor. Udvidet med musikalske passage der ligner ”Southampton Dock” fra albummet ”The Final Cut”.[15]

De eneste sange fra albummet, som ikke indgår i filmen er ’’Hey You’’ og ’’The Show Must Go On’’.


Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
Fodnoter
  1. ^ a b www.imdb.com - hentet d. 05.12.13
  2. ^ Pink Floyd The Wall i Filmdatabasen
  3. ^ Scarfe 2010, s. 150
  4. ^ a b Scarfe 2010, s. 148
  5. ^ Scarfe 2010, s. 144
  6. ^ Scarfe 2010, s. 51
  7. ^ Eric Fletcher Waters, Roger Waters far.
  8. ^ Billedet stammer ikke fra en koncert på Roger Waters' The Wall-turné (2010-2011, samt 2012-2013).
  9. ^ a b Af ophavsretslige grunde, er det ikke muligt at vise illustrationer fra selve filmen.
  10. ^ Scarfe 2010, s. 21
  11. ^ Rainbow Theatre i Finsbury Park
  12. ^ En wire var spændt fra bagvæggen i salen til scenen. Den blev brugt til at sende en model af en Stuka henover publikum, ned på scenen hvor den eksploderede.
  13. ^ Scarfe 2010, s. 23
  14. ^ a b Scarfe 2010, s. 156
  15. ^ a b c d e f g h i j k l m n Bench 2004
  16. ^ Mabbett 2010
  17. ^ MC ved Earls Court og Nassau Coliseum koncerterne, "Is There Anybody Out There" på en.wikipedia.org

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Scarfe, Gerald (2010), The making of Pink Floyd The Wall, Weidenfeld & Nicolson, ISBN 978-0-297-86032-7
  • Bench, Jeff (2004), Pink Floyd's The Wall, Reynolds and Hearn, ISBN 1-903111-82-X
  • Mabbett, Andy (2010), Pink Floyd - The Music and the Mystery, Omnibus, ISBN 978-1-84938-370-7

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


BritiskeSpire
Denne artikel om britiske film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Film
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Pink_Floyd_The_Wall_(film)&oldid=11818013"