Spring til indhold

Philip Levald

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Philip Levald (6. mai 1840 i København[1] - 4. januar 1887[2]) var en dansk fotograf med speciale i portrætter.

Portræt af teaterdirektøren August Rasmussen i 1866

Philip var søn[3] af guldsmed Jacob Abraham Levald (1806/07 i Helsingør[4]- 12. august 1871[5]) og Henriette /Jette Heimann /Heymann (4. maj 1813 i København[6] - 12. februar 1898 i København[7]). Selvom der står i folketællingen fra 1840,[8] at de er ugifte, var de dog blevet gift den 13. november 1833.[9] Foruden Philip havde de følgende børn

  • Isidor Jacob, født den 30. november 1834 i København[10]
  • Rosette, født 4. august 1838 i København[11]
  • Betty, født den 12. april 1842 i København[12]
  • Frederikke, født den 20. mai 1844 i København[13]
  • Fanny, født den 13. mai 1850 i København[14]

Philip virkede som fotograf for det meste i Assens og i Helsingør. Han var i Assens fra 1866. Her havde han atelieret på Torvet - Østergade 16.[3] I 1880 er han i København. Den 1. juli åbnede han sit atelier i St. Strandstræde 6.[15] Fra 1881 er han virksom i Helsingør, hvor han dør den 4. januar 1887, 46 år gammel i Stengade 32. Philip blev begravet på Den Mosaiske Gravplads i Møllegade, på Nørrebro, København.[3]