Spring til indhold

Peter Stein Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Stein Larsen
Født11. november 1959 (65 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Stein Larsen (født 11. november 1959 i Aarhus) er en dansk forfatter, litteraturkritiker og professor i nordisk litteratur ved Aalborg Universitet, der i sin forskning og formidling beskæftiger sig indgående med den lyriske genre.[1]

Baggrund og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Peter Stein Larsen er søn af litteraturkritikeren Finn Stein Larsen (1929 - 2013).[2] og bror til journalisten og forfatteren Jesper Stein. Peter Stein Larsen blev cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet i 1986 og mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet i 1990. Han blev i 1999 ph.d. på afhandlingen Poetologiske problemkredse med udgangspunkt dansk lyrik efter 1980 og i 2010 dr.phil. på afhandlingen Drømme og dialoger. To poetiske traditioner omkring 2000,[3] begge ved Aalborg Universitet.

Peter Stein Larsen blev i 1999 adjunkt på Aalborg Universitet og var fra 2002-2011 lektor sammesteds. Han har været gæsteforsker ved Cornell University i 1998, University of California, Irvine i 2016 og University of California, Berkeley i 2019.

Peter Stein Larsens forfatterskab omfatter en række monografier og artikler om dansk og international litteratur, litteraturkritik og litteraturhistorie primært lyrik.[4] Som anmelder af nyere dansk lyrik på Kristeligt Dagblad siden 1993 har han skrevet hundreder af anmeldelser.[5][6]

Andre aktiviteter

[redigér | rediger kildetekst]

Peter Stein Larsen har været medlem af bestyrelsen for Nordisk Råds litteraturpris (2014-16), bestyrelsen for Forfatterskolen (2016-19), bedømmelseskomitéerne for Nordjysk Kulturpris (2015-) og Georg Brandes-Prisen inden for Kritikerlavet (2008-09 og 2012-15). Desuden har han været gæstelærer på Forfatterskolen i København.[2]

Udvalgte publikationer

[redigér | rediger kildetekst]