Personsøger- og walkie-takie-angrebene mod Hizbollah 2024
17. september 2024 kl. ca. 15.30, lokal tid, eksploderede mindst 3000 personsøgere næsten samtidigt i Libanon og Syrien blandt medlemmer af Hizbollah.[1][2][3] Personsøgerne eksploderede efter at have modtaget et radiosignal.[3] Ifølge New York Times har Israels efterretningstjeneste Mossad puttet sprængstoffet ind i personsøgerne, hvorefter en besked, sendt til personsøgerne, har fået den til at eksplodere.[4]
Hizbollah og Libanon hævder, at Israel står bag angrebet, hvilket de ikke har kommenteret på.[2][5] Israels forvarsminister udtaler dog, at Israel har bevæget sig ind i en "ny fase i krigen".[2]
Personsøgerne er ifølge en taiwanesisk virksomhed produceret og solgt af en ungarsk virksomhed, der havde fået lov til at bruge deres navn og logo.[5] Dette bliver dog afvist af den ungarske regering, der udtaler, at den pågældende virksomhed ikke har hverken drift eller produktion i landet.[2]
Dagen efter ved 17-tiden, lokal tid, eksploderede walkie-talkier på samme vis.[2] Disse hævdes at være produceret af et japansk firma.[2]
Døde og sårede
[redigér | rediger kildetekst]Samme dag meddelte Libanons sundhedsminister, at otte personer var blevet dræbt og 2.750 personer var kommet til skade.[1] Et par dage efter var dette tal dog opjusteret til 32 døde og 3.200 sårede.[6] Blandt de sårede er Irans ambassadør i Libanon.[1] Dagen efter angrebet var status, at to børn også var blevet dræbt.[7]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]I sommeren 2024 havde Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, besluttet, at bevægelsens medlemmer ikke længere måtte kommunikere med hinanden via mobiltelefoner, da flere ledende medlemmer var blevet sporet af Israel via deres mobiltelefoner og efterfølgende likvideret.[7] Bevægelsen gik derfor over til personsøgere.[7]
Reaktioner
[redigér | rediger kildetekst]Angrebet blev fordømt af både FN og Human Rights Watch, der begge udtaler, at det er det et brud på krigens love, da man ikke kunne være sikker på kun at ramme militære mål.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Jersild, August Olaf (17. september 2024). "Libanesiske myndigheder i højt beredskab: Flere Hizbollah-medlemmer såret af eksploderende personsøgere". DR. Hentet 20. september 2024.
- ^ a b c d e f Lønsmann, Louise (19. september 2024). "Israel indleder 'ny fase i krigen': Her er hvad vi ved om eksplosionerne i Libanon". DR. Hentet 20. september 2024.
- ^ a b "Sådan kunne tusindvis af personsøgere eksplodere på én gang i Libanon". Illustreret Videnskab. 18. september 2024. Hentet 20. september 2024.
- ^ Ditte Birkebæk Jensen (18. september 2024). "En helt ufattelig plan: Tusindvis af personsøgere eksploderede". Avisen Danmark. Hentet 20. september 2024.
- ^ a b Vincensen, Simon (18. september 2024). "Det var ikke os: Eksploderende personsøgere stammer fra Ungarn, siger taiwanesisk virksomhed". DR. Hentet 20. september 2024.
- ^ a b Prakash, Thomas; Linkhorst, Marcus; Poulsen, Emil Snebang (19. september 2024). "Ekspert: Eksploderende elektronik i Libanon kan være et brud på krigens love". DR. Hentet 20. september 2024.
- ^ a b c Vestergaard, Marie Elliot (18. september 2024). "Pludselig havde flere hundrede libanesere bomber i lommerne, men hvordan kunne det lade sig gøre?". nyheder.tv2.dk. Hentet 20. september 2024.
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |