Perdita (måne)
Udseende
Perdita | |
---|---|
Opdaget | |
18. maj 1999, af Erich Karkoschka | |
Kredsløb om Uranus | |
Afstand til Uranus (massecenter) |
|
Halve storakse | 76 416 km |
Halve lilleakse | 76 416 km |
Excentricitet | 0 |
Siderisk omløbstid | 15t 19m 0,0s |
Synodisk periode | — |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | —° i fh. t. Uranuss ækv. |
Periapsisargument; ω | 0,000 ° |
Opstigende knudes længde; Ω | 0,000 ° |
Omgivelser | |
— | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 80,0 km |
Fladtrykthed | — |
Overfladeareal | 2,01·104 km² |
Rumfang | 2,68·105 km³ |
Masse | 3,500·1017 kg |
Massefylde | 1300 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,014 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | 122 km/t |
Rotationstid | 15t 19m 0,0s (Bunden rotation) |
Aksehældning | 0 |
Nordpolens rektascension | — |
Nordpolens deklination | — ° |
Magnetfelt | — |
Albedo | 7 % |
Temperatur v. ovfl. | Gnsn. -209 °C Min. — °C Maks. — °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | — |
Perdita er en af planeten Uranus' måner. Den blev set første gang på billeder som rumsonden Voyager 2 havde taget den 18. januar 1986, men blev ikke opdaget ved den lejlighed. Først i 1999 så og rapporterede Erich Karkoschka den lille måne på de gamle Voyager-billeder. På det tidspunkt kunne man ikke finde månen og tage nye billeder af den — først i 2003 lykkedes det med Hubble-teleskopet at fotografere et lille objekt på det sted hvor Perdita burde befinde sig, hvilket endegyldigt bekræftede denne månes eksistens.
Månen blev midlertidigt navngivet S/1986 U 10, som tilkendegiver, at den første gang blev set i 1986.