Per Siesbye
Per Henrik Siesbye (født 9. maj 1939 i København, død 1. september 2015 smst.) var en dansk springrytter og finansmand.
Siesbye, der drev sit eget finansielle rådgivningsfirma, blev i 2011 erklæret personligt konkurs af Nykredit Bank.[1] Her kom det frem, at han skyldte Nykredit Bank og Jyske Bank mellem 50 og 100 millioner kroner - idet han efter anbefaling af sin mangeårige bankforbindelse investerede i bankens anbefalede tyske ejendomsportefølje.[kilde mangler] Porteføljen har efterfølgende finanskrisen vist sig at være lukrativ for banken.[kilde mangler] Konkursen kom i kølvandet på, at Per Siesbye blev hyret af Amagerbanken til at finde en investor, der kunne redde banken. Det lykkedes Per Siesbye at finde en investor i omtalte sag.[kilde mangler]
Som springrytter vandt han seks danmarksmesterskaber i løbet af sin karriere, der alene var en hobby.[2] Han vandt i årene 1963, 1967, 1968, 1969, 1971 og 1978.[3] Derudover var han sammen med blandt andre Christian Kjær med på Sportsrideklubbens 2.hold, der vandt det danske holdmesterskab i ridebanespringning i 1964.[4]
Per Siesby er begravet ved Grønholt Kirke.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Nikolaj Steensgaard (28. september 2011). "Kendt finansmand konkurs". Berlingske. Arkiveret fra originalen 19. august 2013. Hentet 13. oktober 2023.
- ^ En rigtig hestemand er gået bort Ridehesten.com 5. september 2015
- ^ Per Siesbye er gået bort Hestenettet.dk
- ^ D.M. i ridning/ridebanespringning | Dansk Kulturarv hentet 12. februar 2021
- ^ "Per Siesbye". Gravsted.dk.
Spire Denne biografi om en dansk sportsudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |