Pehr Hörberg
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Pehr Hörberg | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1. februar 1746  Virestads församling, Sverige |
| Død | 24. januar 1816 (69 år) Hällestads församling, Sverige |
| Nationalitet |  Svensk |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, selvbiograf |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Pehr Hörberg (31. januar 1746 på Öfre Ön i Småland – 24. januar 1816 på Falla i Östergötland) var en svensk historie- og genremaler.
Først i 37-årsalderen kom han til Stockholm for at uddanne sig i kunst på Akademiet; forinden havde han ernæret sig på landet som "häradsmålare" og bonde, men havde dog i den tid fået lejlighed til at male billeder med alskens emner: landskaber, dyrebilleder, religiøse arbejder et cetera. Også efter akademiopholdet bevarede hans kunst for en stor del autodidaktstempelet.
Når Hörberg dog værdsættes så højt i svensk kunst, ligger det i, at han i flere retninger var en genial forløber for senere tider: hans tegninger med nordiske emner kom længe før Göte-bevægelsen, flere af hans religiøse billeder indeholder skildringer af genremæssig folkelivskarakter, ligesom han også selv tog bondegenren op i selvstændige fremstillinger ("Rygende gubbe" med flere).
Endelig var Hörberg på kolorittens område en enlig svale i en tidsalder, hvor den plastiske interesse beherskede malerkunsten: mange af hans billeder, i farveholdning beslægtede med de gamle hollændere, er udførte med stor malerisk evne, sans for clairobscur og perspektivisk virkning. Tidens smag bar ham hen imod det religiøse og antik-mytologiske billede, hvis klassiske formsprog han dog ikke magtede (Leda, Alexander og Porus).
En stor mængde alterstykker af Hörberg findes spredte om særlig i Småland, Östetgötland, Halland, Södermanland og Närke; bekendte er især Korsfæstelse i Närpes Kirke i Österbotten, Christi Himmelfart (Östra Husby Kirke) og Christus helbreder Syge i Virestad, et stort billede med portrætter af samtidige sognebeboere, i hvilket Hörberg, som også ofte ellers i sin religiøse kunst, har anslået strenge, der forstodes og vurderedes af almuen.
Alsidig som Hörberg var, har han også forsøgt sig i portrætkunst, i freskoteknik (freskobillederne med Titankampe i orangerihuset på Finspång), i ætsning, træskæring, modellering, musikkomposition samt litterær virksomhed (Målarenöjen 1804). 1796 blev han Akademimedlem. Nationalmuseet i Stockholm ejer mange af hans kirkelige arbejder, også et par bondelivsbilleder.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Hörberg, Per i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)