Spring til indhold

Paul Taffanel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paul Taffanel
Personlig information
FødtClaude Paul Taffanel Rediger på Wikidata
16. september 1844 Rediger på Wikidata
Bordeaux, Frankrig Rediger på Wikidata
Død21. november 1908 (64 år) Rediger på Wikidata
avenue Gourgaud, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedTaffanels gravsted, Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
ÆgtefælleGeneviève Deslignières Rediger på Wikidata
BørnMarie-Camille Taffanel,
Jacques Taffanel Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedConservatoire de Paris (til 1860) Rediger på Wikidata
Elev afLouis Dorus Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFløjtenist, dirigent, musikpædagog, komponist Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverOrchestre de la Société des Concerts du Conservatoire (1890), Conservatoire de Paris Rediger på Wikidata
EleverLouis Fleury, Philippe Gaubert Rediger på Wikidata
GenreKlassisk musik Rediger på Wikidata
BevægelseKlassisk musik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Claude-Paul Taffanel (født 16. september 1844 i Bordeaux, død 22. november 1908 i Paris) var en fransk fløjtenist og komponist.

Andante Pastorale et Scherzettino (1907)

Taffanel komponerede hovedsageligt værker for fløjte og klaver (bl.a. operafantasien, Andante Pastorale et Scherzettino). Man møder også stadig af og til hans senromantiske Blæserkvintet (1876).

Taffanel er kendt som grundlæggeren af den såkaldte Franske Skole inden for fløjtespil. Mange fremstående franske fløjtekompositioner fra omkring 1870 er tilegnet ham. Til hans talrige elever hører blandt andre Philippe Gaubert, med hvem han skrev Méthode complète de flûte. Georges Barrère skrev om ham:

Jeg er sikker på (…), at Taffanel ikke blot var verdens bedste fløjtenist, men at der til stadighed må herske tvivl om, hvorvidt en anden fløjtenist kan indtage hans plads. Den skønhed og fylde, som hans tone besad, og hans præcise fingerteknik var kun en lille del af hans egenskaber som fløjtespiller. Hans musikalitet, musikalske udstråling og særligt hans stilsikkerhed var i højeste grad inspirerende.
 
  1. ^ Frit oversat fra tysk: Ursula Pešek, Željiko Pešek: Flötenmusik aus drei Jahrhunderten. Bärenreiter, Kassel 1990, S. 145. ISBN 3-7618-0985-9
  • András Adorján, Lenz Meierott (Hrsg.): Lexikon der Flöte, Laaber-Verl., Laaber 2009, ISBN 978-3-89007-545-7

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]