Parlamentsvalget i Portugal 2024
Parlamentsvalget i Portugal 2024 var et parlamentsvalg i Portugal, der blev afholdt søndag den 10. marts 2024. Ved valget var alle 230 mandater i det portugisiske parlaments eneste kammer, Assembleia da República, på valg. Mandaterne valgtes i landets i alt 22 valgkredse, heraf 18 på det portugisiske fastland, samt Azorerne, Madeira, Europa og uden for Europa.[1][2]
Valget fandt sted blot to år inde i valgperioden og blev udskrevet, fordi premierminister António Costa (PS) i november 2023 trådte tilbage som følge af en politiefterforskning for korruption.[3]
Valgkampen var domineret af boligpolitik, arbejdsmarkedspolitik og sundhedspolitik samt korruptionssagen, der fik premierminister Costa til at gå af.[4]
Valgsystem
[redigér | rediger kildetekst]Portugals distrikter på det portugisiske fastland, samt de to selvstyrende regioner Madeira og Azorerne udgjorde hver en valgskreds. Vælgere som boede udenfor Portugal var inddelt i en valgkreds for europæiske lande og en valgkreds for andre lande.[5] Der valgtes i alt 230 parlamentsmedlemmer. De 226 valgtes i de portugisiske valgkredse som hver valgte et antal parlamentsmedlemmer som var proportionalt med antallet af vælgere i kredsen. De to udenlandske valgkredse valgte hver 2 parlamentsmedlemmer.[6] Hver vælger havde 1 stemme som skulle afgives på en kandidatliste,[7] og listerne tildeltes mandater efter D'Hondts metode med divisorerne 1, 2, 3, 4, 5 etc.[8] Dette vil normalt favorisere de største partier i en valgkreds i forhold til et rent forholdstalsvalg.[9]
Valgresultatet
[redigér | rediger kildetekst]Parti eller Koalition | Leder | Politik | Andel af stemmerne i procent | Antal pladser i parlamentet | |
---|---|---|---|---|---|
Socialistpartiet (PS) Partido Socialista |
Pedro Nuno Santos | Socialdemokratisme | 28,66 | 77 | |
Demokratiske Alliance (AD) • Socialdemokraterne (PSD) • Partido Popular (CDS) • Partido Popular Monárquico (PPM) |
Luís Montenegro | Socialliberalisme Konservatisme |
29,50 | 79 | |
Chega | André Ventura | Højrepopulisme Nationalkonservatisme |
18,06 | 48 | |
Iniciativa Liberal | Rui Rocha | Markedsliberalisme | 5,08 | 8 | |
Demokratiske Enhedskoalition (CDU) Coligação Democrática Unitária • Kommunistpartiet (PCP) • Det grønne Parti (PEV) |
Paulo Raimundo | Venstrefløj | 3,30 | 4 | |
Venstreblokken (BE) Bloco de Esquerda |
Mariana Mortágua | Venstrefløj | 4,46 | 5 | |
Dyre- og Naturpartiet (PAN) Partido pelos Animais e pela Natureza |
Inês de Sousa Real | Økologisme | 1,93 | 1 | |
Det frie Parti Partido Livre |
Rui Ravares | Økosocialisme EU-tilhængere |
3,26 | 4 | |
Øvrige | 3,24 | 0 | |||
Samlet antal gyldige stemmer | 97,47 | 226 | |||
Blanke stemmer | 1,43 | ||||
Ugyldige stemmer | 1,10 |
Kilde: Porgutals indenrigsministeriums officielle valgopgørelse
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Eleições Legislativas 2024" (portugisisk). RTP NOTÍCIAS. Hentet 10. marts 2024.
- ^ "Mapa com o número de deputados a eleger para a Assembleia da República em 10 de março de 2024" (PDF) (portugisisk). Diário da República, 1.ª série - COMISSÃO NACIONAL DE ELEIÇÕES. Hentet 10. marts 2024.
- ^ Ritzau (10. marts 2024). "Nationalkonservativt parti i Portugal får et forrygende valg". B.T. Hentet 10. marts 2024.
- ^ Reuters (11. marts 2024). "Portugal election: centre-right set to win, far-right soars". Reuters. Hentet 11. marts 2024.
- ^ "Lei Eleitoral da Assembleia da Pebública" [Valglov for Republikkens forsamling] (PDF), cne.pt (portugisisk), Artikel 12
- ^ "Lei Eleitoral da Assembleia da Pebública" [Valglov for Republikkens forsamling] (PDF), cne.pt (portugisisk), Artikel 13
- ^ "Lei Eleitoral da Assembleia da Pebública" [Valglov for Republikkens forsamling] (PDF), cne.pt (portugisisk), Artikel 15
- ^ "Lei Eleitoral da Assembleia da Pebública" [Valglov for Republikkens forsamling] (PDF), cne.pt (portugisisk), Artikel 16
- ^ Michael Gallagher, Comparing Proportional Representation Electoral Systems: Quotas, Thresholds, Paradoxes and Majorities (PDF) (engelsk), arkiveret fra originalen 2013-11-16