Pangaiobjergene
Pangaiobjergene | |
---|---|
Παγγαίο | |
Højeste punkt | |
Bjergtop | Koutra (1.956) |
Primærfaktor | 1.773 [1] |
Koordinater | 40°55′01″N 24°04′58″Ø / 40.91694°N 24.08278°Ø |
Navngivning | |
Lokalt navn | Pangaeon, Pangaeum |
Geografi | |
Land | Grækenland |
Periferi | Østmakedonien og Thrakien |
Regional enhed | Serres og Kavala |
Pangaiobjergene (græsk: Παγγαίο Pangéo; oldgræsk: Καρμάνιον Karmánion; homerisk navn: Nysa; også kaldet Pangaeon, Pangaeum) er en bjergkæde i Grækenland, cirka 40 km fra Kavala. Det højeste punkt er 1.956 moh. og bjergtoppens navn er Koutra . Det Ægæiske Hav ligger mod syd og sletterne i Philippi-Kavala mod nord. Bjergkæden dækker den sydøstlige del af den regionale enhed Serres samt den nordvestlige del af den regionale enhed Kavala, som omfatter den største del af bjergene.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Bjergene ligger på tværs af en frugtbar slette fra den antikke by Filippi, de er placeret i den antikke region Sintice, mellem floderne Strymon og Xiropotamos og er dækket i orientalsk platan og kastanjetræer. I områdete ligger landbrugsbyerne Nikisiani og Palaiochori, hvor man hovedsageligt dyrker korn og tobak. I byen Palaiochori ligger ruinerne af et gammelt slot på en top med udsigt over byen. Der blev udvundet Guld og sølv i oldtiden. Den athenske tyran Pisistratus blev forvist til bjerget. Det var det rige guld og sølv, der var tilgængeligt i regionen, der fik athenerne til at oprette en koloni i 465 i et område kendt som de ni veje (Ennéa Hodoí). Kolonisterne blev massakreret af thrakere der boede i nærheden, og kolonien blev forladt, selvom athenerne ville vende tilbage til området med deres koloni i Amphipolis.
Pangaion refereres meget ofte af gamle græske og latinske kilder. Det var berømt for sølv- og guldminer samt for skibsværftstræ og Dionysos orakel.[2]
Kommunen Pangaio er opkaldt efter bjergkæden, og kommunens hjemsted er Eleftheroupoli.
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Europe Ultra-Prominences: peaklist.org
- ^ D. C. Samsaris, Historical Geography of Eastern Macedonia during the Antiquity (in Greek), Thessaloniki 1976 (Society for Macedonian Studies), pp. 15, 36–41 (digitized version Arkiveret 2017-04-24 hos Wayback Machine). ISBN 960-7265-16-5.
- Græsk bjergflora Arkiveret 22. oktober 2021 hos Wayback Machine