Spring til indhold

Pandion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Pandionidae)
Pandion
Fiskeørn fra Californien, USA
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenAccipitriformes
FamiliePandionidae (Fiskeørne)
SlægtPandion
Savigny, 1809
Hjælp til læsning af taksobokse

Pandion er en lille slægt af rovfugle med en eller to arter, der er udbredt over næsten hele verden. Pandion er den eneste slægt i familien Pandionidae. Pandion var navnet på en mytisk græsk konge fra Attika.[1]

Traditionelt har slægten kun haft et enkelt medlem, fiskeørnen (Pandion haliaëtus), men den australske underart Pandion haliaëtus cristatus bør muligvis opfattes som en selvstændig art, Pandion cristatus.[2]

Karaktertræk

[redigér | rediger kildetekst]

Fiskeørne har fællestræk både med vestgribbene (Cathartidae) og høgefamilien (Accipitridae). Ligesom vestgribbe mangler fiskeørne bifanerfjerene og fodens sener er sammenlignelige, mens de ligesom høgefamiliens medlemmer kan frembringe lyde fra stemmeorganet syrinx og har en fjerkædt gumpekirtel.

Specielt for fiskeørne er, at ydertåen er en vendetå og på den måde virker sammen med bagtåen, så to tæer vender bagud, mens to andre vender fremad. Der er desuden skarpe torne på tæernes underside, og tæerne har samme længde. Disse tilpasninger betyder, at fiskeørne bedre kan fastholde fisk.[3]



Søsterprojekter med yderligere information:


  1. ^ Robinson, R.A. (2005) BirdFacts: profiles of birds occurring in Britain & Ireland (BTO Research Report 407). BTO, Thetford
  2. ^ Christidis, L. and Boles, W.E. (2008) Systematics and Taxonomy of Australian Birds, Csiro Publishing, ISBN 0643065113.
  3. ^ Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 1, side 202-203. Branner og Korch, København, 1960'erne.

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Gill, F & D Donsker (Eds). "www.worldbirdnames.org". IOC World Bird Names (v 3.5). 2013. Arkiveret fra originalen 2013-12-05. Hentet 2014-01-12.
  • R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle III. Maagefugle, Alkefugle og Rovfugle. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1934. (Copyright udløbet)