Spring til indhold

Peter Andreas Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra P.A. Hansen)
Peter Andreas Hansen
Personlig information
Født8. december 1795 Rediger på Wikidata
Tønder, Danmark Rediger på Wikidata
Død28. marts 1874 (78 år) Rediger på Wikidata
Gotha, Thüringen, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedHauptfriedhof Gotha Rediger på Wikidata
BørnWilhelm Hansen,
Marie Hansen-Taylor Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFriedrich-Schiller-Universität Jena Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1835),
Kungliga Vetenskapsakademien,
Accademia Nazionale dei Lincei,
Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab (fra 1833) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAstronom, geodæt, urmager, matematiker, rådgiver, videnskabsmand Rediger på Wikidata
FagområdeAstronomisk observatorium, astrometri, kronometri[1], astronomi, ur med flere Rediger på Wikidata
ArbejdsstedGotha Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserForeign Member of the Royal Society (1835),
Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Copleymedaljen (1850),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences,
Royal Astronomical Societys guldmedalje (1860) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Andreas Hansen (8. december 1795 i Tønder28. marts 1874 i Gotha) var en dansk/tysk astronom.

Hans far var urmager, og efter sin konfirmation kom han i urmagerlære i Flensborg. Her viste han evner for matematik og mekanik. Et år var han lærling i Berlin hos en fransk mester, inden han 1819 vendte tilbage som urmager i sin hjemby. Året efter kom han imidlertid til København og fik job som landmåler. I 1822 fik han tjeneste ved det nyopførte observatorium i Altona, og i 1825 blev han direktør for observatoriet i Gotha, hvor han virkede i næsten halvtreds år til sin død. I 1828 blev han gift og fik med tiden syv børn.

Han interesserede sig meget for udvikling af bedre instrumenter og matematiske metoder. Især interesserede han sig dog for himmellegemers bevægelse og tiltrækningskraft. Hvilket var hans hovedvirksomhed og udviklede en teori om perturbationer der var en mellemting af Laplaces og Lagranges teorier. Han var formand for en snes lærde selskaber og fik tre gange Royal Astronomical Societys guldmedalje og flere ordner.

  • Methode mit dem Frauenhoferschen Heliometer Beobachtungen anzustellen, 1827
  • Fundamenta nova investigationis orbitæ qvam luna perlustrat, 1838
  • Tables, du soleil, tillsammans med Christian Olufsen, 1853, supplement 1857
  • Theorie des Aequatoreals, 1855
  • Theorie des Passageninstruments, 1858
  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.