John Frederic Daniell
| John Frederic Daniell | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 12. marts 1790  London, Storbritannien |
| Død | 13. marts 1845 (55 år) London, Storbritannien |
| Dødsårsag | Slagtilfælde |
| Gravsted | Church of All Saints Upper Norwood |
| Nationalitet |  Engelsk |
| Søskende | Edmund Robert Daniell |
| Ægtefælle | Charlotte Rule |
| Barn | Emma Daniell |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of Oxford |
| Medlem af | Royal Society (fra 1814), Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1845) |
| Beskæftigelse | Fysiker, opfinder, kemiker |
| Fagområde | Kemi, fysik |
| Arbejdsgiver | King's College London |
| Kendte værker | Daniell-element |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (fra 1813), Copleymedaljen (1837), Rumfordmedaljen (1832), Royal Medal (1842) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
John Frederic Daniell (født 12. marts 1790 i London, død 13. marts 1845) var en engelsk kemiker, der udviklede det første elektriske element med lang levetid. Alessandro Voltas tidligere batteri var en stor nyskabelse, men det afladede hurtigt. I 1826 fremstillede Daniell et element, der kunne producere en jævn strømstyrke i et længere tidsrum. I 1831 blev han udnævnt til professor i kemi ved King's College i London og døde pludseligt af et apoplektisk anfald dagen efter sin 55-års fødselsdag.
