Spring til indhold

Oxo-plast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Oxo-plast er en type plastic. Den består af almindelig plastic, der er tilsat små mængder metalsalte, der umiddelbart fremmer den naturlige nedbrydning af plasten i naturen, når den iltes.[1] Plasten forsvinder ikke, men kan ikke længere ses med det blotte øje.[2]

I Danmark er poser af oxo-nedbrydelig plastik ikke særligt almindelige, men de produceres og sælges til andre europæiske lande af flere danske pose- og folieproducenter.[2]

Den 19. december 2018 offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet en artikel om deres planer om at indføre et forbud mod salg af visse engangsplastikprodukter og et generelt forbud mod oxo-plast i 2021;[3] der har været adskillige undersøgelser, der viste, at oxo-plast ikke nedbrydes til harmløst affald, sådan som man tidligere havde troet.[1]

  1. ^ a b "Valg-strips og oxo-plast dur ikke". Ingeniøren. 29. november 2017. Hentet 5. februar 2019.
  2. ^ a b "Vi kræver forbud mod oxo-nedbrydeligt plastik". Plastic Change. 13. november 2017. Hentet 5. februar 2019.
  3. ^ "Overflødig engangsplastik bliver forbudt i hele EU". mfvm.dk. Miljø- og Fødevareministeriet. 19. december 2018. Arkiveret fra originalen 7. februar 2019. Hentet 5. februar 2019.
Spire
Denne artikel om et materiale er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.