Spring til indhold

Olfi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Olfi
Grundlagtjanuar 2016 Rediger på Wikidata
RedaktørPeter Ernstved Rasmussen Rediger på Wikidata
SprogDansk Rediger på Wikidata
WebstedHjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Olfi er en dansk abonnementsbaseret netavis, der dækker dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Grundlægger og redaktør er journalist Peter Ernstved Rasmussen, der har i en baggrund i Forsvaret, bl.a. som reserveofficer i Den Kongelige Livgarde.[1]

Olfi er selvstændigt og uafhængigt af Forsvaret og andre økonomiske og politiske interesser. Mediet citeres jævnligt i danske omnibusmedier, og redaktøren benyttes ofte som kilde og ekspert.[2]

Mediet er opkaldt efter korvetten Olfert Fischer, i Forsvaret ofte forkortet og omtalt som OLFI. Skibet blev i 1990 udsendt for at håndhæve FN's sanktioner mod Irak, efter landets invasion og okkupation af Kuwait.[3] Udsendelsen markerede en ændring i den danske udenrigspolitik over mod en mere aktivistisk sikkerheds- og udenrigspolitik.

I 2019 blev redaktør Peter Ernstved Rasmussen tildelt Graverprisen af Foreningen for Undersøgende Journalistik for ene mand at have afdækket om nepotisme, embedsmisbrug og inhabilitet blandt de øverste chefer i Forsvaret og Forsvarsministeriet.[4] Hans artikler for Olfi førte blandt andet til, at hærchef Hans-Christian Mathiesen i oktober 2018 blev fritaget for tjeneste.[5]

  1. ^ "Om redaktøren". Olfi. Hentet 19. januar 2020.
  2. ^ "Olfi i medierne". Olfi. Hentet 19. januar 2020.
  3. ^ "Bag om navnet OLFI". Olfi. Hentet 19. januar 2020.
  4. ^ "Enmandshæren olfi.dk vinder FUJ Graverprisen 2019". Foreningen for Undersøgende Journalistik. Hentet 19. januar 2020.
  5. ^ Jesper Vestergaard Larsen (24. oktober 2018). "Generalmajor fritaget for tjeneste: Ansatte sin kæreste". B.T. Hentet 19. januar 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]