Olaus Petri

Olaus Petri
Olaus Petri
Personlig information
Født	Olof Pettersson ; 6. januar 1493 ; Örebro, Sverige
Død	19. april 1552 (59 år) ; Storkyrkoförsamlingen, Sverige
Gravsted	Storkyrkan
Nationalitet	Svensk
Søskende	Laurentius Petri Nericius
Ægtefælle	Kristina Petri (fra 1525)
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Uppsala Universitet
Beskæftigelse	Teolog, dommer, historiker, bibeloversætter, oversætter, forfatter, præst
Deltog i	Reformationen
Kendte værker	Gustav Vasas bibel
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Olaus Petri (6. januar 1493 i Ørebro – 19. april 1552) var den mest fremragende af reformatorerne i Sverige, med det svenske navn Olof Pedersson.

Olaus Petri studerede i det mindste siden 1516 ved tyske universiteter og kom samme år til Wittenberg, hvor han kom i nær forbindelse med Luther og blev en varm tilhænger af denne. 1519 kom han tilbage til Sverige og var kansler hos biskop Matthias i Strängnäs, der 1520 gav ham Diakonindvielsen. Fra denne Tid daterer sig de første sikre Underretninger om O. P.’s reformatoriske Virksomhed i Sverige; de store protestantiske Grundprincipper fremtræder allerede nu hos ham. Paa Valgrigsdagen i Strängnäs 1523 blev Gustaf I opmærksom paa O. P. og foranledigede, at han 1524 blev Sthlm’s Bys Sekretær, hvilket Embede han beklædte indtil 1531.

I dette Tidsrum prædikede O. P. livligt imod den gl. Kirke og begyndte snart at udfolde en omfattende litterær Virksomhed i reformatorisk Øjemed. 1526 oversatte han Ny Test. paa Svensk, et Arbejde, der blev af gennemgribende Bet. for sv. Kultur overhovedet. Med Aar 1527 begynder O. P. en Virksomhed som Polemiker i religiøse Stridsskrifter og veksler saadanne med Kanniken i Upsala Peder Galle og med den danske Povl Helgesen. Aar 1529 antager O. P.’s Virksomhed saa at sige en mere positiv Karakter; det gjaldt nu efter Vesterås Rigsdag, at give de nye kirkelige Forhold i Sverige et fast og bestemt Præg, og O. P. forfattede nu bl. a. Kirkehaandbogen (Gudstjenestens Ordning), Postiller m. m. og udgav en Salmebog.

I den egentlige reformvirksomheds Periode brød O. P. personlig med den gamle Kirke ogsaa derved, at han, skønt Diakon, 1525 indgik Ægteskab. 1531 blev O. P. Kongens Kansler, og dermed er hans religiøse og kirkelige Forfattervirksomhed i det væsentlige afsluttet. Som Kansler havde han ikke Held med sig, og han afgik allerede 1533. Lidet synes han at have passet for Gustaf I’s hensynsløst praktiske Politik, og Gustaf I sagde om ham, at han egnede sig til Kansler embedet »som en Ko til at spinde Silke«. I de senere Aar af 1530’erne skrev O. P. sin særdeles fortjenstfulde »Svenska Krönika«. Denne Sveriges Historie er grundet paa dybe Forstudier og udmærker sig ved Skarpsyn og en for den Tid ret sjælden Upartiskhed (udgiven senest af J. Sahlgren 1917).

Forholdet til Gustaf var imidlertid blevet spændt Olaus Petri sympatiserede ikke med Gustaf I’s kirkepolitiske Planer og Foranstaltninger — og 1539 anklagedes O. P. tillige med Laurentius Andree for Højforræderi. De dømtes til Døden, men benaadedes, og Dommen over O. P. har sikkert heller aldrig været bestemt til Udførelse. 1543 gjorde Kongen ham til Præst ved Storkirken i Sthlm, men O. P. genvandt aldrig Gustaf I’s Tiltro. 1550 tryktes O. P.’s Drama Tobiæ comedia, det første sv. Skuespil.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Olaus Petri

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.