Spring til indhold

ORP Kontradmirał Xawery Czernicki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  Kontradmirał Xawery Czernicki
ORP Kontradmirał Xawery Czernicki (511) tæt ved Świnoujście, Polen
ORP Kontradmirał Xawery Czernicki (511) tæt ved Świnoujście, Polen
Klasse
TypeStøttefartøj
Historie
VærftStocznia Północna, Gdańsk
Påbegyndt16. august 2000
Søsat16. november 2000
Taget i brug1. september 2001
SkæbneOperativ
Tekniske data
Deplacement2.390 tons
Længde73,80 meter
Bredde13,80 meter
Dybgang5,60 meter
Fart14,1 knob
Besætning46 mand
Artilleri1x 23 mm ZU-23-2 maskinkanon
Missiler8x SA-7 Grail SAM

ORP Kontradmiral Xawery Czernicki er et multifunktionelt støtteskib benyttet af Marynarka Wojenna Rzeczypospolitej Polskiej. Skibets design var baseret på skroget af et afmagnetiseringsfartøj af 130-klassen. Skribet blev oprindeligt bestilt af den russiske flåde, men kontrakten blev annulleret og man besluttede at færdiggøre skibet og overføre det til den polske flåde. Skibet blev navngivet efter kontreadmiralen Xawery Czernicki, som var anset for at være faderen til den polske flådes logistiske system.

Skibet blev bygget på Stocznia Północna (da: Nordlige skibsvært) i Gdańsk. Indtil videre er skibet det største skib bygget i Polen til den polske flåde. Skibet er designet som et logistisk støtteskib, og er i stand til at transportere tropper og forsyninger til polske såvel som NATO-styrker overalt i verden. Skibet er i stand til at transportere op til 140 soldater med køretøjer, fødevarer og udstyr. Skibet er også i stand til at støtte landgangsoperationer med landgangsfartøjer, helikoptere, pansrede mandskabsvogne samt muligheden for at evakuere soldater og civile fra fjendtlige områder. Skibet er desuden udrustet til at kunne transportere containere, ferskvand, mad og andre forsyninger såvel som at kunne foretage reparationer af andre skibe på åbent hav.

Skibet har taget del i Irakkrigen såvel som krigen i Afghanistan. Under Operation Enduring Freedom, blev skibet tilknyttet US Navys 5. flåde i det Indiske Ocean. Senere, efter en udskiftning af besætningen tog skibet del i invasionen af Irak. Under invasionen patruljerede skibet i mundingen på floden Eufrat og fungerede som en base for allierede specialstyrker. Da invasionen var ovre, returnerede skibet til Polen for reparationer og en opgradering.

[redigér | rediger kildetekst]