Spring til indhold

OC44 og OC45

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
OC44
OC44, hvor det indre kan ses. Den "skyede" masse som ses på transistorskiven og som huset var fyldt med, er silikonefedt.[1]
OC45
Fotografi fra Firato-udstillingen i Amsterdam den 8-15. oktober 1956. Philips radio '57 standen kan ses i baggrunden.

Nogle af de første masseproducerede RF-transistorer var OC44 og OC45.[2] De er bipolare transistorer, som er baseret på germaniumskiver (mikrochips). Disse transistorer indeholder to legerede NP-overgange og derfor kaldes de legeringstransistorer.

OC44 og OC45 blev offentliggjort ved Firato-udstillingen i Amsterdam den 8-15. oktober 1956 af Philips (datterselskaber: Mullard (UK), Valvo Gmbh. (Tyskland) og La Radiotechnique (Frankrig)).[2]

Transistorproduktkoderne "OC44" og "OC45" følger Mullard-Philips elektronrørsbenævnelsen, "O" indikerer at elektronrøret har en koldkatode - "C" indikerer at det er en triode - og fx "44" er et løbenummer.[3][4] En transistor er ikke et elektronrør, men ikke desto mindre blev transistorerne mærket med en udbredt europæisk elektronrørsbenævnelse.

En typisk mellembølge radiomodtager anvendte fx:[5]

Prissammenligning

[redigér | rediger kildetekst]

Prisen for en OC44 i 1961 var ca. 26 engelske shillings hvilket svarer til 1,3 pund sterling; det svarer til ca. 28 pund sterling i 2023, hvilket svarer til ca. 235 kr i 2023, hvilket var dyrere end de fleste af datidens elektronrør. Prisen for en OC45 i 1961 var ca. 23 engelske shillings.[6][7][8] (En langt bedre transistor (BC550, Ft:250MHz; dog beregnet til lavfrekvens) kan i 2023 købes for ca. 1,20 kr.[9] En egentlig radiofrekvens transistor (BF199 Ft:550MHz) kan i 2023 købes for ca. 6 kr.[10])

OC44 blev markedsført til at blive anvendt i det kombinerede transistortrin blander og oscillator i AM-radioer og har typisk Ft=15MHz (7,5-30MHz) i fælles basis ved Ie=1mA og Uce=6V. Basis-emitter kapacitansen er Cbe=410pF.[11][12][13]

OC45 blev markedsført til at blive anvendt som forstærker for mellemfrekvensen og har typisk Ft=5MHz (3-12MHz) i fælles basis ved Ie=1mA og Uce=6V. Basis-emitter kapacitansen er Cbe=1000pF. I en typisk AM-radio blev der anvendt to mellemfrekvenstrin.[11][14][13]

De to transistortyper blev isat huset SO-2. "SO" står for eng. Small Outline. Husets glasindkapsling er sortmalet, da transistorchippen er lysfølsom.[2]

  1. ^ sites.google.com: Copyright Mark P D Burgess 2009: History of Philips’ Semiconductors in the 1950s Citat: "...It [Philips] developed an all glass hermetic seal using silicone grease to protect the active elements and improve heat transfer...", backup
  2. ^ a b c Andrew Wylie, wylie.org.uk: Vintage Mullard Semiconductors Citat "...Philips had three overseas subsidiaries that manufactured semiconductor devices: Mullard Ltd. in England. Valvo Gmbh. in Germany. La Radiotechnique in France...The first radio frequency transistors produced by the Philips Group, and amongst the first in the world, were the OC45 and the OC44 both announced by Philips in October 1956...", backup
  3. ^ tubecollector.org: Receiving valves - Mullard/Philips code (e.g. ECC83, PL81, E88CC)
  4. ^ en:Mullard–Philips_tube_designation#Symbol_definitions
  5. ^ pocket-transistors.fr: May 1959, Service manual: Philips "Personic". Radio receiver type LIG75T, backup
  6. ^ Pris ses i pdf-side 5 højre spalte: Radio-Constructor, november, 1961, backup
  7. ^ in2013dollars.com: CPI Inflation Calculator
  8. ^ Valutaomregner 💲 Live opdaterede valutakurser 2024 💲
  9. ^ el-supply.dk: BC550B, backup
  10. ^ elextra.dk (incl. Brinck Elektronik): BF199, backup
  11. ^ a b sites.google.com: Copyright Mark P D Burgess 2009: History of Philips’ Semiconductors in the 1950s Citat: "...The advent of the new radio frequency transistors completed the line-up for a six transistor radio: OC44 Oscillator mixer. OC45 Intermediate frequency amplifier (2)...", backup
  12. ^ radiomuseum.org: OC44 Citat: "...PNP germanium alloy transistor intended as oscillator and mixer in AM broadcast receivers. Ft=15MHz. All-glass body. Red dot indicates collector...", backup
  13. ^ a b Datablad for OC44 - se pdf-side 115. Datablad for OC45 - se pdf-side 127. Mullard Volume 4 Part III transistors 1968-11, backup
  14. ^ radiomuseum.org: OC45 Citat: "...PNP germanium alloy transistor intended as IF amplifier in AM broadcast receivers. Ft < 5MHz. All-glass body. Red dot indicates collector. Made by Philips group manufacturers...", backup

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]