Spring til indhold

Ny Harløse

Koordinater: 55°55′32″N 12°13′19″Ø / 55.92556°N 12.22194°Ø / 55.92556; 12.22194
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ny Harløse
Harløse Station Tjæreby Kirke
Harløse Forsamlingshus
Harløse Forsamlingshus
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Hovedstaden
KommuneHillerød Kommune
SognTjæreby Sogn
Postnr.3400 Hillerød
Demografi
Ny Harløse by208[1] (2021)
Kommunen54.422[1] (2024)
Andet
TidszoneUTC +1
Oversigtskort
Ny Harløse ligger i Region Hovedstaden
Ny Harløse
Ny Harløse
Ny Harløses beliggenhed 55°55′32″N 12°13′19″Ø / 55.92556°N 12.22194°Ø / 55.92556; 12.22194

Ny Harløse er en by i Nordsjælland med 208 indbyggere i byområdet (2021)[1], beliggende 17 km nordøst for Frederikssund, 18 km sydvest for Frederiksværk og 6 km vest for Hillerød (kun 2 km vest for omfartsvejen rute 16). Byen hører til Hillerød Kommune og ligger i Region Hovedstaden.

Ny Harløse ligger 1½ km nordøst for den gamle landsby Harløse. Byen hører til Tjæreby Sogn. Tjæreby Kirke ligger i landsbyen Tjæreby 1 km nord for Ny Harløse.

Harløse Skole er en specialskole for normaltbegavede elever med autisme og tilgrænsende diagnoser. Den ligger 1 km øst for Ny Harløse og har 89 elever.[2]

Harløse Forsamlingshus ligger i byen. Det har 4 sale med en samlet kapacitet på 140 personer.[3]

Harløse Lokalråd repræsenterer borgerne i Gl. Harløse, Ny Harløse, Harløse overdrev, Klostervang, Æbelholtsvang, Tjæreby, Æbelholtsdam samt Freersvang.[4]

1 km øst for landsbyen Harløse blev der i 1897 åbnet en stationHillerød-Frederiksværk Jernbane. I 1898 beskrives Harløse ganske kort således: "Haarløse med Skole (i Herlev Sogn);"[5] ½ km nord for stationen opstod Ny Harløse: Allerede i banens tid kom her en lille bebyggelse omkring mejeriet og skolen, men i 1927 blev stationen nedrykket til trinbræt. 1. oktober 1924 var Gl. Harløse trinbræt oprettet knap 1 km syd for den gamle landsby.

Begge trinbrætter blev nedlagt i 1950, da Frederiksværkbanen mellem Hillerød og Skævinge blev omlagt til den nuværende sydligere linjeføring over Brødeskov og Gørløse. Stationsbygningen, der stadig er ensomt beliggende, er bevaret på Nebbegårdsvej 1.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Harløse Skole: Elevtal". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 3. oktober 2014.
  3. ^ "Danske Forsamlingshuse: Harløse Forsamlingshus". Arkiveret fra originalen 28. februar 2017. Hentet 27. februar 2017.
  4. ^ Harlose.dk
  5. ^ Tjæreby Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 2. bind, 1898), s. 100

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]