Norup (Mariagerfjord Kommune)
Norup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Mariagerfjord Kommune | ||||
Sogn | Falslev-Vindblæs Sogn | ||||
Postnr. | 8970 Havndal | ||||
Demografi | |||||
Norup by | 239[1] (2024) | ||||
Kommunen | 41.762[1] (2024) | ||||
- Areal | 792,92 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.mariagerfjord.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Norup. (Se også artikler, som begynder med Norup)
Norup er en by i det nordlige Kronjylland med 239 indbyggere (2024)[1], beliggende 3 km øst for Assens, 5 km syd for Hadsund, 7 km nordvest for Havndal og 24 km øst for Hobro. Byen hører til Mariagerfjord Kommune og ligger i Region Nordjylland.
Norup hørte til Vindblæs Sogn, som 15. august 2011 blev lagt sammen med Falslev Sogn til Falslev-Vindblæs Sogn. Byen ligger 1½ km øst for Falslev Kirke og 2 km vest for Vindblæs Kirke.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]Vindblæs Friskole er en Grundtvig-Koldsk skole med 154 elever, fordelt på 0.-9. klasse i ét spor, samt 30 børn i børnehaven Frimærket. Skolen har også SFO'en Fristedet.[2]
Norup Forsamlingshus er bygget i 1934, men renoveret i de senere år. Der kan dækkes til 140 personer, og en lille sal kan bruges til buffet eller bar. Huset ejes af foreningen Norup og Omegns Kultur og Idrætsforening.[3] Norup Gymnastik- og Ungdomsforening tilbyder fodbold, håndbold, gymnastik og badminton.[4]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Jernbanen
[redigér | rediger kildetekst]Norup havde station på Randers-Hadsund Jernbane (1883-1969).[5] I 1901 havde Norup også et andelsmejeri.[6]
Stationsbygningen er bevaret på Norupvej 53. En 8 km lang sti følger banetracéet fra Havndal gennem Norup til Å Mølle ved Mariager Fjord, som ligger kun 2 km fra Norup.
Kendte personer fra Norup
[redigér | rediger kildetekst]- Emmelie de Forest 1993-, sangerinde og vinder af Melodi Grand Prix 2013, har gået på Vindblæs Friskole
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Vindblæs Friskole". Arkiveret fra originalen 19. januar 2017. Hentet 18. januar 2017.
- ^ Norup Forsamlingshus: Borddækning
- ^ Norup Gymnastik- og Ungdomsforening
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): Stationerne: Havndal-Hadsund
- ^ Norup i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901)