Spring til indhold

Nordnorsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nordnorsk er en samlebetegnelse for de norske dialekter som traditionelt har været brugt i det meste af Nordland, Troms og Finnmark fylker. Nordnorske dialekter kan klassificeres som en særlig undergruppe af vestnorske dialekter.

Nordnorske dialekter er først og fremmest kendetegnet ved udtalen, at der bruges højtone, sådan at stemmelejet går opad i stavelser som man lægger tryk på.

Endvidere har nordnorske dialekter i større eller mindre grad apokope - stærkest i Saltværing, i mindre grad i ældre vefsnmål.

Nordnorske dialekter har palatalisering af konsonantane n, l, t og d.

I substantivbøjningen har de nordnorske dialekter tre køn. Et særkende for nordnorske dialekter er, at intetkøn flertal ender på -an: Husan, eplan.


Mange norske dialekter har de ovennævnte kendetegn, men det er kun i de nordnorske dialekter man finder alle disse træk samlet. Ud fra denne definition af nordnorsk, falder sproget i Bindalen, tilflyttersproget i Susendalen og Målselv og dialekterne i den østlige del af Finnmarken udenfor definitionen af nordnorske mål.

  • Kjell Øksendal: Målføret i vefsnbygdene, i Vefsn bygdebok bd. 3, Mosjøen 1977.