Nonverbal kommunikation
Sproglig noverbal kommunikation er en form for kommunikation, hvor budskaber overføres uden brug af ordvalg eller leksikalsk betydning. Cirka 93% af al menneskelig kommunikation siges at være nonverbal.[1] Den omfatter faktorer som intonation, prosodi, tonehøjde, hastighed, stilhed og pauser i tale. Disse elementer spiller en afgørende rolle i samtaleanalyse og pragmatik, da de kan ændre eller forstærke et budskabs betydning.[1]
Former for noverbal kommunikation
[redigér | rediger kildetekst]Sproglig noverbal kommunikation dækker følgende områder:[2]
- Kropssprog: Hvordan vi bevæger os, sidder, står og interagerer fysisk med andre.
- Øjenkontakt: Blikkets varighed og intensitet, som kan signalere opmærksomhed, interesse eller dominans.
- Mimik: Ansigtsudtryk som smil, panderynker eller løftede øjenbryn, der udtrykker følelser og reaktioner.
- Gestik: Hånd- og armbevægelser, der understøtter eller erstatter tale.
- Proxemik (rumlig afstand): Den fysiske afstand, vi holder til andre, som kan indikere komfort, autoritet eller ubehag.
- Påklædning og genstande: Tøj, smykker og andre artefakter, der kommunikerer identitet, social status eller tilhørsforhold.
Eksempler
[redigér | rediger kildetekst]- En stigende tone i slutningen af en sætning kan signalere et spørgsmål, selv uden et spørgende ord.
- Lange pauser i en samtale kan indikere ubehag eller tænksomhed, afhængigt af konteksten.
- Høj talehastighed kan vise ophidselse eller nervøsitet, mens langsom tale ofte signalerer overvejelse eller vigtighed.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Nonverbal kommunikation". goteam.dk. Hentet 5. mar. 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Former for nonverbal kommunikation". kursusfabrikken.dk. Hentet 5. mar. 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)