Spring til indhold

Nikolaj Paakjær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nikolaj Paakjær
Født1986
OprindelseSnejbjerg
BeskæftigelseSanger, musiker, sangskriver
Aktive år2011-
Associeret medDouble Moon Mirage, Hymns from Nineveh, Dør nr. 13, Paserine
Instrumenter
Guitar, klaver

Nikolaj Paakjær (født 1986) er en dansk musiker, sanger og sangskriver, hvis sange blandt andet er repræsenteret i Højskolesangbogen og Kirkesangbogen.

Nikolaj Paakjær er uddannet fra sangskriverlinjen på Rytmisk Musikkonservatorium i 2018,[1] men har hele livet spillet musik. Siden starten i 2011 har han været en fast del af Hymns from Ninevehs live-setup. I 2013 startede han Double Moon Mirage sammen med sin kone, Henriette Paakjær. Da rockbandet Dør Nr. 13 vandt KarriereKanonen i 2016, var det med Nikolaj på keyboard.

I 2019 udgav han første album i eget navn, 'Sidste telefon før havet'.

Som sangskriver og salmedigter gjorde Nikolaj sig bemærket ved at få hele fire sange med i Kirkesangbogen (2017),[2] ligesom han blev udvalgt til at fortolke en af sangene på compilation cd'en Lys og Lindring,[3] der udkom i forbindelse med udgivelsen af sangbogen. I 2022 valgte DR Pigekoret at fortolke sangen "Som baglæns afspilning af sne" i en liveoptagelse fra Holmens Kirke.[4]

I 2020-udgaven af Højskolesangbogen var Nikolajs aftensang "Dagen slipper grebet" taget med.[5]

Spændingen mellem en opvækst i Vestjyllands missionshuse og en hverdag i Københavns værtshuse er et gennemgående træk i Nikolajs tekster,[1] ligesom han har et særligt blik for at koble hverdagen i storbyen med det spirituelle.[5]

  • Double Moon Mirage
  • Double Moon Mirage (2018)
  • Nikolaj Paakjær
  • Sidste telefon før havet (2019)
  • Et uvurderligt minut (2022)