Nikolai Nissen Paus
| Nikolai Nissen Paus | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 4. juni 1877  Oslo, Norge |
| Død | 23. december 1956 (79 år) Tønsberg Kommune, Norge |
| Far | Bernhard Cathrinus Pauss |
| Mor | Henriette Pauss |
| Søskende | Henriette Wegner Paus, Augustin Paus, George Wegner Paus, Karoline Louise Paus, Evald Pauss |
| Børn | Inger-Helvig Paus, Vilhelm Paus, Bernhard Paus |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kirurg |
| Arbejdssted | Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden, Frihedskorsets orden, ordre de la Santé publique (1947) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Nikolai Nissen Paus (1877–1956) var en norsk læge og kirurg, hospitalsdirektør, dr.med. og præsident i Norges Røde Kors (1939–1940 og 1945–1947). Han var direktør for Jarlsberg og Laurvig Amts Sygehus (der hed Vestfold fylkessykehus fra 1918) fra 1916 til 1947.[1] Han var formand for Sygeplejelovkomiteen udnævnt af regeringen i 1939[2] og deltog i det humanitære arbejde i Vinterkrigen i Finland.[3]
Der eksisterer et oljemaleri af ham af Erik Werenskiold (1934) og en byste af Wilhelm Rasmussen (1947), der er udstillet ved Sykehuset i Vestfold i Tønsberg.[4][5] Han var også frimurer af XI. grad og stormesterens statholder i Den Norske Frimurerordens høje råd.[6]
Han var søn af skoleejer, cand.theol. Bernhard Paus (f. 1839) og Anna Henriette Wegner (f. 1841). Han var oppkallet med fornavnet Nikolai og mellemnavnet Nissen efter den danske Nissen-slægt fra Sønderjylland. Navnet går tilbage til hans tip-tip-tip-tip-tip-oldefar, krigskommissær og landsdommer i Nørrejylland Nicolaus Nissen (1627–1684) til Lerbæk og Rugballegård. Hans farfar var skibsreder i Drammen Nicolai Nissen Paus (f. 1811) og hans morfar godsejer Benjamin Wegner (f. 1795). Hans mormor Henriette Seyler var datter af Ludwig E. Seyler, medejer og chef for Berenberg Bank i Hamborg og svigersøn til Johann Hinrich Gossler og Elisabeth Berenberg.
Hans søn var kirurgen dr.med. Bernhard Paus, stormester i Den Norske Frimurerorden 1969–1990 og gift med Brita Collett.
Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]
- Vom Übergang der Tuberkelbazillen ins Blut und der Bedeutung der Tuberkulinreaktionen bei der Knochen- und Gelenkstuberkulose, Leipzig, 1916, doktorgradsafhandling (dr. med.), Det Kongelige Frederiks Universitet.[7]
Æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Den Norske Frimurerordens hederstegn
- Det belgiske Røde Kors' hederstegn af 1. klasse (1938)
- Belgisk orden (Aftenposten 28.06.1939)
- Frihetskorsets orden med sverd (1941)
- Croix de l'Ordre de la santé publique, for Røde Kors' hjælp til dårligt stillede franske (1947)
- Finsk orden (Aftenposten 17.09.1947)
- Æresmedlem af Norges Røde Kors (1947)
- Ridder 1. klasse af St. Olavs Orden for «langt og fortjenstfullt humanitært virke» (1948)
_NFB-00296.jpg)
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Norsk biografisk leksikon, bd. 10, 1949
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ I. Kobro, Tillegg til Norges læger : 1800-1908, Aschehoug, 1944
- ^ Ingrid Wyller (1990). Sykepleiens historie i Norge. Oslo: Gyldendal. S. 179
- ^ Dag Fr. Chr. Schilling, Kåre Ottersen (1995). Barmhjertighetsfronten : Norges røde kors under krigen 1940-1945. Oslo: Norges Røde Kors.
- ^ Arvid Møller (1996). Billedhuggeren Wilhelm Rasmussen. En søyle i skyggeland. Oslo: Grøndahl Dreyer. S. 34.
- ^ «Videnskapsmenn», Norske portretter, Riksantikvaren, 1965, med indledning af Francis Bull
- ^ Tjøstolv Vittersø, St. Johs. logen St. Michael til det lysende kors, Tønsberg : 70 år, 1996
- ^ Arkivportalen