Spring til indhold

Niklas Landin Jacobsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Niklas Landin Jakobsen)
Niklas Landin
Niklas Landin
Personlig information
Fulde navn Niklas Landin Jacobsen
Født 19. december 1988 (36 år)
Søborg, Danmark
Højde 202 cm
Vægt 96 kg
Klubinformation
Positioner Målmand
Nuværende klub Aalborg Håndbold
Trøjenummer 1
Ungdom
KFUM København
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
2006–2010 GOG Svendborg 28 (0 )
2010–2012 Bjerringbro-Silkeborg 50 (1 )
2012–2015 Rhein-Neckar-Löwen 46 (0)
2015–2023 THW Kiel 259 (19)
2023– Aalborg Håndbold
Landshold2)
2005–2007 Danmark U/17 40 (2)
2007–2008 Danmark U/19 40 (1)
2008–2024 Danmark 279 (13)
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.
2) Antal landskampe
opdateret pr. 3. august 2024.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal:Håndbold

Niklas Landin Jacobsen (født 19. december 1988 i Søborg) er en dansk håndboldspiller, der spiller som målmand for Aalborg Håndbold. Han vandt EHF champions League i sæsonen 2019/2020 med THW Kiel. Som spæd blev han ramt af sygdommen meningitis, hvilket medførte at han blev døv på venstre øre.[1] Han fik debut på Danmarks håndboldlandshold i 2008. Med det danske landshold vandt han VM i håndbold 2019[2], 2021[3] og 2023.

Han startede med at spille håndbold i KFUM København, som er en af de mindste håndboldklubber i hovedstaden.[4] Landin begyndte senere på Oure Idrætsefterskole hvor han deltog på håndboldlinien. I 2006 flyttede han permanent til Sydfyn fordi han skrev kontrakt med den lokale klub GOG Svendborg TGI. Han startede sideløbende som butikselev hos en tøjforretning i Svendborg, men med en forlænget elevtid på 1 år på grund af håndbolden.[5] I starten af 2010 fik klubben problemer og Landin fik lov til at kigge efter andre klubber. Han skrev en 3-årig kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg med virkning fra sommeren 2009.[6] GOG trådte i betalingsstandsning få dage senere og Niklas Landin skiftede klub med øjeblikkelig virkning.[7] Sommeren 2012 skiftede Landin til den tyske klub Rhein-Neckar Löwen, flyttede til Heidelberg og underskrev en kontrakt med klubben til sommeren 2015. 2015 skiftede han til THW Kiel. Den 4. april 2022 blev det annonceret at Landin skifter til Aalborg Håndbold på en 4-årig kontrakt startene fra sommeren 2023. Niklas er et klart førstevalg i målet hos både klub og landsholdet.

Niklas Landin den 9. februar 2011 (foto: Lars Schmidt)

Niklas Landin fik debut på det danske A-landshold den 28. november 2008.

Han blev af landstræner Ulrik Wilbek udtaget til VM 2009 i Kroatien. I december 2010 blev han af landstræneren forhåndsudtaget til den spillertrup der repræsenterede Danmark ved Verdensmesterskaberne 2011 i Sverige.[8] To uger før turneringsstart havde han i alt spillet 38 kampe og scoret 1 mål for nationalmandskabet.[9]

Niklas Landin blev snart ubestridt førstemålmand på landsholdet, og han blev anfører for holdet. Landin var en vigtig spiller på landsholdet ved sejrene ved EM 2012, OL 2016 samt VM 2019, 2021, VM 2023 samt OL 2024.[10] Ved OL i Paris vandt Danmark først sin indledende pulje med lutter sejre. Efter snævre sejre over Sverige i kvartfinalen og Slovenien i semifinalen sikrede Danmark med Landin sig guldet med en sikker sejr over Tyskland i finalen med 39-26.[11] OL-finalen blev Landins sidste landskamp, idet han på forhånd havde bekendtgjort sit stop på landsholdet efter OL. Han nåede dermed op på 283 landskampe, heraf flere sammen med sin lillebror, Magnus.[12] I sin sidste turnering blev Landin også kåret som turneringens bedste målmand.[13]

Han er blevet kåret til 'Årets Håndboldspiller' i Danmark 2012, 2014 og 2020.[14][15][16] Han er også blevet kåret til 'Årets landsholdsspiller' i Danmark 2014, 2020 og 2021.[17][18][19]

Han er storebror til Magnus Landin Jacobsen, som også er håndboldspiller.

Han blev 24. juni 2017 gift med kæresten Liv, som han har sønnen Pelle og datteren Silje med.

Han blev kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller i 2019 og 2021 af IHF.

  1. ^ https://www.hbold.dk/niklas-landin/ Hbold.dk spillerprofil om Niklas Landin
  2. ^ "Danmark vinder VM-guld - ydmyger Norge!". Ekstra Bladet. 27. januar 2019. Hentet 31. januar 2019. Denne søndag var det Norge, [Jacobsen] ekspederede ud af finalen...
  3. ^ Halkier, Emil (31. januar 2021), Danmark er verdensmester!, dr.dk
  4. ^ Welinder, Kåre (11. november 2009). "Junior-Reporter: Stort interview med Niklas Landin, Del 2". Hopskud.dk. Hentet 27. december 2010.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Welinder, Kåre (9. november 2009). "Junior-Reporter: Stort interview med Niklas Landin, Del 1". Hopskud.dk. Hentet 27. december 2010.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ Hygum Hansen, Søren (7. januar 2010). "Officielt: Nicklas Landin forlader GOG". TV 2/Fyn. Hentet 27. december 2010.
  7. ^ Weng, Helge (2010-01-15). "Bjerringbro-Silkeborg henter Landin nu". Midtjyllands Avis. Arkiveret fra originalen 17. januar 2010. Hentet 27. december 2010.
  8. ^ T. Jensen, Finn (2010-12-14). "14 mand udtaget til VM". Dansk Håndbold. Hentet 27. december 2010.
  9. ^ Dansk Håndbold. "Spillerstatistik". dhf.dk. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 27. december 2010.
  10. ^ MSN
  11. ^ Kampe, tv2.dk, hentet 12. august 2024
  12. ^ Kargo, Frederik Josephsen (11. august 2024), Danmark vinder OL-guld efter magtdemonstration, tv2.dk, hentet 12. august 2024
  13. ^ Henckel, Laura Holm (11. august 2024), Danmark dominerer All Star-holdet, tv2.dk, hentet 12. august 2024
  14. ^ "Niklas Landin kåret til Årets Mandlige Håndboldspiller 2012". haandboldspiller.dk. Hentet 23. juni 2021.
  15. ^ "LANDIN ER ÅRETS SPILLER". dhf.dk. Arkiveret fra originalen 24. juni 2021. Hentet 23. juni 2021.
  16. ^ "Niklas Landin er årets mandlige håndboldspiller for 2020". hbold.dk. Hentet 23. juni 2021.
  17. ^ "LANDIN ÅRETS LANDSHOLDSSPILLER 2013/14". dhf.dk. Arkiveret fra originalen 24. juni 2021. Hentet 23. juni 2021.
  18. ^ "NIKLAS LANDIN ER ÅRETS MANDLIGE LANDSHOLDSSPILLER 2019/2020". dhf.dk. Arkiveret fra originalen 11. juni 2021. Hentet 23. juni 2021.
  19. ^ "NIKLAS LANDIN ER ÅRETS MANDLIGE LANDSHOLDSSPILLER 2020/2021". dhf.dk. Arkiveret fra originalen 12. juli 2021. Hentet 13. juli 2021.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]