Spring til indhold

Lars Christiansen (håndboldspiller)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lars Christiansen
Personlig information
Fulde navn Lars Roslyng Christiansen
Født 18. april 1972 (52 år)
Sønderborg, Danmark
Højde 182 cm.
Vægt 85 kg.
Klubinformation
Positioner Venstre fløj
Nuværende klub Stoppet
Ungdom
1976–1990 Vidar Sønderborg
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
1990–1992 Ribe HK
1992–1996 Kolding IF 92 (272 )
1996–2010 Flensburg-Handewitt 246 (1165)
2010–2012 KIF Kolding
Landshold2)
1992–2012 Danmark 338 (1503)
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.
2) Antal landskampe
opdateret pr. 29. maj 2012.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal:Håndbold

Lars Roslyng Christiansen (født 18. april 1972 i Sønderborg) er en tidligere dansk håndboldspiller.[1]

Han har, siden sin landsholdsdebut i 1992, spillet 338 landskampe for Danmark[2] og scoret 1503 mål[3] (27. januar 2012). Han har i perioden 1996-2010 spillet for den tyske klub SG Flensburg-Handewitt, hvor han blev regnet for en af klubbens allerbedste spillere. Han var i 2004 med til at vinde det tyske mesterskab for klubben, i øvrigt klubbens første. Desuden var han med sin tyske klub finalist i Champions League, tysk pokalmester, EHF Cup-vinder og vinder af City Cuppen.

Tidligere har Lars spillet for Vidar Sønderborg, Ribe HK og Kolding IF.

Også på landsholdet har han været en markant spiller, der i januar 2007 overtog rekorden som spilleren med flest landskampe. Samtidig er han den mest scorende landsholdsspiller til dato. I januar 2008 blev Lars Christiansen europamester med det danske herrelandshold, og fik også en plads på All Star holdet som turneringens bedste venstre fløj. Samtidig blev han også turneringens mest scorende spiller, delt sammen med Ivano Balic og Nikola Karabatic. Han var også i 2008 med til OL i Beijing hvor Danmark fik en 7 plads.

Fra 1992 til 2012 spillede han i alt 338 kampe og scorede 1503 mål for Danmarks håndboldlandshold. Den 29. maj 2012 blev han ikke udtaget til Sommer-OL 2012 i London. Den 31. maj 2012 meddelte han at han stoppede sin karriere med øjeblikkelig virkning[4].

Lars Christiansen blev i 2015 optaget i Danmarks Idrætsforbunds Hall of Fame.

Andre aktiviteter

[redigér | rediger kildetekst]

I 2018 deltog han i sæson 15 af Vild med dans, hvor han dansede med den professionelle danser Sofie Kruuse.

Lars Christiansen har sammen med tidligere kvindelig landsholdsspiller Christina Roslyng sønnerne Frederik og August. Parret var gift i tre år, men gik fra hinanden i 2009. I efteråret 2012 meldte Lars Christiansen og Christina Roslyng ud at de havde fundet sammen igen. Parrets søn, Frederik Roslyng, blev i 2024 officielt professionel fodboldspiller for AC Horsens.[5]

Lars Christiansen er desuden fætter til Jan Paulsen, der også er tidligere håndboldspiller og træner i Mors-Thy Håndbold.

  1. ^ "Kolding henter målkongen over dem alle". Politiken. 2010-06-24.
  2. ^ "HERRE A-LANDSKAMPE". håndbold.info. Arkiveret fra originalen 9. januar 2017. Hentet 22. januar 2012.
  3. ^ "HERRE A-LANDSKAMPSMÅL". håndbold.info. Arkiveret fra originalen 19. maj 2016. Hentet 22. januar 2012.
  4. ^ Hare, Hans-Henrik (31. maj 2012). "Bevæget Lars Christiansen: Det er slut". Ekstrabladet. Hentet 2012-05-31.
  5. ^ Håndbold-legenders søn bliver belønnet i AC Horsens | Bold

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]