Nielsen & Winther Type AA
| Nielsen & Winther Type AA | |
|---|---|
 Nielsen & Winther Type AA | |
| Beskrivelse | |
| Type | Jagerfly |
| Besætning | 1 |
| Jomfruflyvning | 21. januar 1917 |
| I aktiv tjeneste | 1917-19 |
| Fabrikant | Nielsen & Winther A/S |
| Brugere |  |
| Dimensioner | |
| Længde | 6,6 m |
| Spændvidde | 7,7 m |
| Højde | 2,8 m |
| Vingeareal | 28,5 m² |
| Tomvægt | 350 kg |
| Maksimal startvægt | 550 t |
| Motor | 1 × Thulin rotationsmotor |
| Motorydelse | 90 hk |
| Tophastighed | 150 km/t |
| Ydeevne | |
| Marchhastighed | 370 km/t |
| Rækkevidde | 1.700 km |
| Tophøjde | 9.800 m |
| Stigeevne | 10 m/s |
| Bevæbning | |
| Skyts | 1 x 8 mm Madsen maskingevær |
| Andet | Kilde: Green[1] og Danmarks Flymuseum[2] |
Nielsen & Winther Type AA, også kaldet Type AA, var et dansk kampfly fra 1910'erne.
Udvikling
[redigér | rediger kildetekst]Maskinfabrikken Nielsen & Winther, der lå i Ryesgade i København, etablerede i 1916 en "Aeroplanafdeling" under ledelse af premierløjtnant J.B. Ussing. Afdelingen skulle udvikle det første danske kampfly til Hærens flyveskole, der i 1916 var det danske militærs flyveafdeling. Som teknisk leder ansatte Nielsen & Winther ingeniøren H. Funch-Thomsen, der havde arbejdet på den tyske flyfabrik Hansa-Brandenburg Flugzeugwerke. Bl.a. til brug for den nye Aeroplanafdeling opførte Nielsen & Winther i 1916/17 nye fabriksbygninger på Øresundsvej på Amager. Nielsen & Winther indledte hurtigt et samarbejde med den svenske motorfabrik AB Thulinverken, der bistod med udviklingen af en 90hk rotationsmotor til det nye fly.[3]
Flyet blev fremstillet af træ, og i januar 1917 leverede maskinfabrikken det første fly af typen Type AA til militæret. Flyet var bevæbnet med et maskingevær, der var monteret over vingen. Maskingeværet var fremstillet af den danske producent Madsen. Senere blev maskingeværet flyttet til flyets skrog, hvor der blev udført flere eksperimenter med synkront at affyre maskingeværet, der skød gennem propellen.[3]
Det var det første, og sidste, danske kampfly, der blev udviklet.
Operationel historie
[redigér | rediger kildetekst]Det viste sig imidlertid hurtigt, at der var problemer med flyene og særlig de leverede motorer, og tre fly styrtede ned.[3] Krigsministeriet udstedte i 1919 flyveforbud mod alle fly med upålidelige motorer, hvilket omfattede motorerne fra Thulin, hvorfor Type AA herefter ikke kunne benyttes. To fly blev herefter anvendt til træning på jorden.[3] De sidste fly blev anvendt indtil 1924.[2]
Varianter
[redigér | rediger kildetekst]Nielsen & Winther videreudviklede i 1918 en tosædet version, Type Ab, der skulle fungere som rekognosceringsfly. Der blev bygget en enkelt prototype. Flyet blev efter 1. Verdenskrig solgt til den dansk-argentinske pilot A. Jarfeldt, der i 1917 havde fået til opgave at opbygge et flyvevåben i Bolivia. Flyet blev sendt til Argentina, men forulykkede på vej til Bolivia.
Nielsen & Winther byggede også i 1918 en prototype, Type Ac, der var et tosædet søfly. Flyet blev testet, men ikke sat i produktion. Erfaringerne førte til udvikling af Nielsen & Winther Type Bd, der blev solgt til den norske marine, men havarerede kort efter i 1919.
Udstillede fly
[redigér | rediger kildetekst]
Et replika af Type AA er udstillet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.[4][5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Green, William; Gordon Swanborough (1994). The Complete Book of Fighters. Godalming, UK: Salamander Books. s. 430.
- ^ a b Beskrivelse af Type AA på Danmarks Flymuseum
- ^ a b c d "Historien om Nielsen & Winther" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. april 2023. Hentet 21. september 2016.
- ^ Ogden, Bob (2009). Aviation Museums and Collections of Mainland Europe. Air Britain (Historians) Ltd. s. 79. ISBN 978 0 85130 418 2.
- ^ Foto af udstillet fly i Helsingør i 2010