Spring til indhold

Nicki Bille Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nicki Bille
Personlig information
Fulde navn Nicki Niels Bille Nielsen
Født 7. februar 1988 (36 år)
Vigerslev, Danmark
Højde 185 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Værebro if
Ungdom
1993–1995 BK Hellas
1995–1997 Rikken
1997–1999 KB
1999–2005 Frem
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2005–2006 Frem 35 (3)
2006–2008 Reggina 7 (0)
2007Martina (leje) 14 (0)
2008Lucchese (leje) 3 (0)
2008–2010 Nordsjælland 47 (10)
2010–2011 Villarreal B 33 (5)
2011–2013 Villarreal 1 (0)
2011–2012Elche (leje) 37 (11)
2012Rayo Vallecano (leje) 9 (0)
2013–2014 Rosenborg 38 (11)
2014–2015 Evian 19 (1)
2015 Esbjerg fB 17 (5)
2016–2018 Lech Poznań 32 (4)
2018 Panionios F.C. 5 (0)
2018 Lyngby BK 3 (1)
2019 Ishøj IF 0 (0)
2020- Værebro Boldklub 0 (0)
Landshold
2005–2006 Danmark U/18 4 (0)
2006–2007 Danmark U/19 9 (3)
2006–2008 Danmark U/20 6 (2)
2007–2010 Danmark U/21 24 (15)
2013- Danmark 3 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 26. juli 2019.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 15. oktober 2013

Nicki Niels Bille Nielsen (født 7. februar 1988) er en dansk tidligere professionel fodboldspiller, hvis primære position på banen var i angrebet.

Nicki Bille Nielsen, der er opvokset i Vigerslev, startede med at spille fodbold som ung i de nærliggende Valby-klubber, Boldklubben Hellas og Rikken Fodbold Club før han skiftede til Kjøbenhavns Boldklub (som 5. miniput) og til sidst Boldklubben Frem. Hans seniorkarriere begyndte i Boldklubben Frem, hvor han debuterede som 17-årig i 1. division den 31. juli 2005 på hjemmebane mod Fremad Amager og opnåede hurtigt at blive fast mand for Frems førstehold.[1] Hans sidste kamp for Frem blev spillet den 27. august 2006 igen hjemme mod Fremad Amager.

Den teknisk dygtige offensivspiller har bl.a. været til prøvetræning hos Newcastle United F.C. i november 2005[2] og tog i slutningen af sin Frem-tid til en uges prøvetræning hos engelske Portsmouth F.C., men blev to dage inde i opholdet kaldt hjem af sin spilleragent Ivan Juric grundet italiensk interesse. Dagen før transfervinduet lukkede valgte han at skifte den hjemlige næstbedste række ud med den bedste italienske række den 31. august 2006 med forventning om at modtage spilletid i Serie A.[3][4][5] Hos Reggina Calcio nåede ungdomslandsholdsspilleren kun at spille en enkelt kamp på klubbens ungdomshold før han fik sin debutkamp den 8. november 2006 i en ottendedelsfinale i Coppa Italia mod Chievo Verona, hvor han samtidig takkede for cheftræner Walter Mazzarris tillid ved at score.[6] Senere på måneden fik han ligeledes sin debut i Serie A på San Siro mod FC Internazionale Milano.[7][8][9] Han fik i sin første sæson hos Reggina Calcio en markant rolle på klubbens talenthold, hvor holdet nåede slutspillet om det italienske mesterskab.[10] Dog blev Nicki i 2007 og 2008 udlejet til henholdsvis AS Martina Franca[11] og FC Lucchese 1905.[11]

Nicki Billes agent, Nikola Juric, udtalte i sommeren 2010 at salgsprisen på Nicki Bille ville være 40-70 millioner kroner.[12]

Villarreal CF

[redigér | rediger kildetekst]

Bille skiftede den 31. august 2010 til Villarreal CF i Spanien på en fireårig kontrakt, et noget overaskende skifte.[13] Nicki Bille blev dobbelt målscorer for Villarreal B, da de 11. september 2010 vandt 5-1 over Ponferradina.[14] Han spillede til sommeren 2012 i Villarreal; derpå blev han udlejet til La Liga-klubben Rayo Vallecano.[15]

Da transfervinduet åbnede i januar 2013, skiftede Bille til norske Rosenborg BK.[16]

Evian Thonon Gaillard F.C.

[redigér | rediger kildetekst]

Han blev i 2014 solgt for et ukendt beløb til den franske klub Evian Thonon Gaillard F.C..

Den 1. juli 2015 blev det offentliggjort, at Nicki Bille Nielsen skiftede til Esbjerg fB på en treårig aftale.[17][18] Han fik sin debut i Superligen for Esbjerg fB den 20. juli 2015, da han startede inde og spillede 90 minutter i en 1-1-kamp mod AaB.[19]

Nicki Bille spillede 17 kampe og scorede fem mål i Supeligaen i sin halvsæson for Esbjerg fB,[20] før han i januar 2016 skiftede til Lech Poznań.

Den 27. januar 2016 blev det offentliggjort, at Nicki Bille havde skrevet under på en toogethalvtårig aftale[21] med polske Lech Poznań.[22][23]

Han fik i februar 2016 en skade i en kamp mod Podbeskidzie Bielsko-Biała efter kun at have spillet 25 minutter, før han var nødt til at forlade banen. Han var ude i en måned.[24] I august 2016 blev han lyskenskadet, hvorfor han først var klar til at spille fodbold igen i januar 2017.[25]

Efter mest at være brugt som indskiftningsspiller i efteråret 2017 skiftede Bille i januar 2018 til Panionios F.C. i Athen.[26] Han blev tildelt nummer 9 efter den tidligere topscorer Kasper Hämäläinen.[27]

Lyngby Boldklub

[redigér | rediger kildetekst]

Han skiftede i slutningen af juli 2018 tilbage til dansk fodbold. Han skrev under på en etårig kontrakt med 1. divisionsklubben Lyngby Boldklub.[28]

Mandag den 22. oktober 2018 skrev Lyngby Boldklub i en pressemeddelse, at klubben ville ophæve kontrakten med Nicki Bille da han havde forbrudt sig mod klubbens værdier, etik og moral.[29][30] Fredag den 26. oktober 2018 blev Nicki Billes kontrakt ophævet.[31]

Efter en periode uden klub skrev Bille kontrakt med Danmarksserieklubben Ishøj IF fra sommeren 2019.[32]

Landsholdskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Han har indtil videre opnået 14 kampe (pr. 4. juli 2007) for diverse ungdomslandshold, herunder 4 U-18 landskampe som repræsentant for Boldklubben Frem samt flere U-19 og U-20 landskampe for Reggina Calcio.[33] Han blev topscorer ved Toulon Tournament 2010 med fem mål og blev samtidig kåret til turneringens næstbedste spiller.[34]

Landsholdsmål

[redigér | rediger kildetekst]
# Dato Stadion Modstander Scoring Resultat Turnering
1. 15. oktober 2013 Parken, København  Malta 6–0 6–0 Kvalifikation til VM i fodbold 2014

Nicki Billes fætter er fodboldspilleren Daniel Wass.[35]

Anholdelser og domme

[redigér | rediger kildetekst]

Den 27. september 2013 blev Nicki Bille sat i detentionen, da han havde smadret et glas, spyttet på en ansat og slået ud efter andre mennesker, efter han forlod baren, Three Lions, som han havde tilbragt aftenen på. Han fik også en bøde på 10.000 norske kroner.[36]

Den 18. april 2014 blev han anholdt i Antonigade i det Indre København, blandt andet for at sparke til en parkeringsautomat og derefter sigtet for at bide en betjent i armen. Bille klagede dengang til Det Uafhængige Politiklagenævn over anholdelsen, samt politiets brug af peberspray.[37][38] I 2015 blev han dømt for dette forhold, hvilket gav 60 dages betinget fængsel.[39]

I juni 2018 blev han idømt 30 dages ubetinget fængsel for voldeligt overfald på to kvinder i Monaco.[40]

Den 22. oktober 2018 blev han anholdt på Strøget i København.[41]

Den 26. december 2018 blev Bille angiveligt udsat for et drabsforsøg, og hans arm tog skade.[42]

Den 26. juni 2019 var Billes Mercedes impliceret i et voldsomt trafikuheld i København. I den forbindelse blev Bille anholdt og senere samme aften løsladt igen.[43] Bille deltager i et TV-program om sin tilværelse.[44]

  1. ^ Spillertrup – Arkiv: Nicki Bille Nielsen Arkiveret 9. august 2007 hos Wayback Machine bkfrem.dk, hentet den 4. juli 2007.
  2. ^ Transfers (Souness) Arkiveret 11. juni 2007 hos Wayback Machine nufc.com, hentet den 4. juli 2007.
  3. ^ Frem-talent til Serie A (Webside ikke længere tilgængelig) Ekstra Bladet, den 1. september 2006.
  4. ^ Nicki Bille Nielsen om salget til Reggina Arkiveret 4. august 2007 hos Wayback Machine bkfrem.dk, den 2. september 2006.
  5. ^ Nicki Bille Nielsen – en god dreng i banditland indkast.dk, den 23. december 2006.
  6. ^ 18-årig dansker scorede i sin italienske debut Arkiveret 29. september 2007 hos Wayback Machine Politiken, den 8. november 2006.
  7. ^ Nicki Bille Nielsen scorede i debut (Webside ikke længere tilgængelig) Ekstra Bladet, den 8. november 2006.
  8. ^ Nicki Bille Nielsen har fået debut i Serie A Arkiveret 9. august 2007 hos Wayback Machine bkfrem.dk, den 21. november 2006.
  9. ^ Nicki Bille Nielsen Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine fodbold.as, hentet den 4. juli 2007.
  10. ^ Det gik ikke uden Bille Arkiveret 17. maj 2007 hos Wayback Machine Tipsbladet, den 13. maj 2007.
  11. ^ a b Endnu en dansker i Reggina-problemer | Tipsbladet.dk
  12. ^ Mindst 40 millioner kroner for Nicki Bille Tipsbladet, den 19. juli 2010.
  13. ^ "Nicki Bille skifter til Villarreal". bold.dk. 31. august 2010. Hentet 1. juli 2015.
  14. ^ "PONFERRADINA Ponferradina 1-5 Villareal B". whatsthescore.com. Hentet 1. juli 2015.
  15. ^ Nicki Bille rykker til Madrid Ekstra Bladet 10. juli 2012
  16. ^ "Dansk angriber skifter til norsk traditionsklub". Ritzau. Politiken. 2013-01-03. Hentet 2013-01-03.
  17. ^ "Esbjerg køber Nicki Bille". DR. 1. juli 2015. Hentet 1. juli 2015.
  18. ^ "Tidligere landsholdsspiller vender hjem til Superligaen". Politiken. 1. juli 2015. Hentet 1. juli 2015.
  19. ^ Access to this website has been blocked | Surftown
  20. ^ Access to this website has been blocked | Surftown
  21. ^ Polsk klub bekræfter: Bille er til lægetjek - TV 2
  22. ^ Lech Poznan bekræfter Nicki Bille-tilgang | Superliga | DR
  23. ^ Så er det officielt: Nicki Bille skifter til mesterhold - TV 2
  24. ^ "Nicki Bille ude i op mod en måned". bold.dk. 22. februar 2016.
  25. ^ Nicolai Skovsgaard Tøfting (23. januar 2017). "Glad Nicki Bille tilbage efter langvarig skade". bold.dk.
  26. ^ Tøfting, Nicolai Skovsgaard (30. januar 2018). "Nicki Bille fortsætter i græsk fodbold". bold.dk.
  27. ^ "Nicki Bille nowym zawodnikiem Kolejorza" (polsk). Lech Poznań. 27. januar 2016. Hentet 27. januar 2016.
  28. ^ Anton Græsdal Maajen (27. juli 2018). "Officielt: Lyngby henter Nicki Bille". bold.dk.
  29. ^ Jonas Dalgård (22. oktober 2018). "Lyngby vil ophæve kontrakt med Bille". bold.dk.
  30. ^ Kristian Maimann (22. oktober 2018). "Udmelding vedrørende Nicki Bille-sag". lyngby-boldklub.dk.
  31. ^ Jonas Dalgård (26. oktober 2018). "Lyngby ophæver kontrakten med Bille". bold.dk.
  32. ^ Schmidt, Martin (25. juli 2019), Nicki Bille fortsætter i Danmarksserien, bold.dk, hentet 26. juli 2019
  33. ^ Nicki Bille Nielsen i DBU's Landsholdsdatabase Dansk Boldspil-Union, hentet den 4. juli 2007.
  34. ^ Nicki Bille i fornemt selskab | bold.dk
  35. ^ Vil på landsholdet med fætter | Tipsbladet.dk
  36. ^ Nicki Bille anholdt i Norge, ekstrabladet.dk, 27. september 2013
  37. ^ "Avis: Nicki Bille anholdt for overfald på betjent". Jyllands-Posten. 21. april 2014. Hentet 21. april 2015.
  38. ^ Mads Glenn Wehlast, Sune Søsted Paarup Odér, Jonas Ryefelt (21. april 2015). "Eksklusiv video: Dramatiske optagelser viser Nicki Bille-anholdelse". Ekstra Bladet. Hentet 21. april 2015.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  39. ^ "Bille Nielsen dømt til 60 dagers betinget fengsel" (norsk). VG. Hentet 2015-05-06.
  40. ^ "Nicki Bille anholdt på Strøget i København". B.T. 12. juni 2018.
  41. ^ Nicki Bille anholdt på Strøget i København, B.T.
  42. ^ Tre sigtet for drabsforsøg på Nicki Bille med haglgevær, DR.
  43. ^ Nicki Billes bil i grimt trafikuheld, B.T..
  44. ^ "Nicki Bille (1) - For min søns skyld". TV2. 25. marts 2020. Arkiveret fra originalen 25. marts 2020. Hentet 25. marts 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]