Spring til indhold

Nemesis (astronomi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Nemesis (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nemesis)
En kunstnerisk gengivelse af Solen og den hypotetiske røde dværg Nemesis

Nemesis er betegnelsen for en hypotetisk stjerne som sammen med Solen skulle udgøre en dobbeltstjerne. Teorien om Nemesis er fremlagt som forklaring på de periodiske ændringer i Oortskyen som antages at være årsagen til kraftige meteornedslag og efterfølgende masseuddøen ca. hvert 26. millioner år.[1]

Ifølge teorien skulle Nemesis kredse omkring solen i en afstand af 50 000 till 100 000 AE udenfor Oortskyen. Richard A. Muller har foreslået, at det mest sandsynlige objekt er en rød dværg, men andre forskere hævder, at der snarere er tale om en brun dværg. En så lysstærk rød dværg vil formentlig allerede være opdaget, hvorimod stjernens status som dobbeltstjerne forudsætter måling af dens parallakse. En stjerne, der kredser om Solen, vil ikke udvise megen egenbevægelse og vil derfor vanskeligt kunne opdages.

Støtter af teorien om Nemesis eksistens henviser blandt andet til småplaneten Sednas stærkt elliptiske kredsløb, der muligvis kan forklares gennem eksistensen af et større objekt uden for Oortskyen.

Efter analyse af de indsamlede data fra WISE teleskopet meddelte NASA den 7. marts 2014, at det ikke havde været muligt at bekræfte eksistensen af nogen planet eller rød dværg, der minder om Nemesis eller andre tilsvarende hypotetiske objekter,[2] som planten Tyche.

  • Tyche (planet) - En variant over teorien om eksistensen af et større himmellegeme på kanten af Oortskyen
  1. ^ "Sun nemesis pelted earth comets study suggests", artikel Space.com
  2. ^ "NASA's WISE Survey Finds Thousands of New Stars, But No Planet X, NASA, 07.03.2014". Arkiveret fra originalen 12. marts 2014. Hentet 14. marts 2014.
Spire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.