Nedkastningssted
Nedkastningssteder eller modtagepladser er lokaliteter hvor fly kan nedkaste forsyninger og folk med faldskærm.[kilde mangler]
I Danmark var det lokaliteter hvor allierede fly kunne nedkaste våbencontainere med faldskærm under besættelsen. Kravet til sådanne var at de skulle være let at finde for flybesætningerne; et kendingsmærke i nærheden, f.eks. en sø var en fordel. Stederne måtte ikke ligge for tæt på beboelse eller på de tyske installationer.[1]
Selve nedkastningspladsen skulle være åben, så faldskærmene ikke hang fast i træer eller lignende, en skov ud til pladsen var en fordel, så modtageholdet kunne holde sig skjult.[1]
Antallet af modtagepladser i Danmark blev af modstandsbevægelsen opgjort til ca. 400. Dog kom ikke alle pladser i brug.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "En modtagelse under besættelsen". Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, DK-1471 København K. Hentet 6. maj 2019.
- ^ "Våbennedkastninger". Frihedsmuseets Forlag. Hentet 3. maj 2019.
Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |