Natura 2000-område nr. 184 Hammeren og Slotslyngen
| Hammeren og Slotslyngen | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Geografi | |||||
| Region | Region Sjælland | ||||
| Kommune(r) | Bornholms Regionskommune | ||||
| Areal | 557 ha | ||||
| Udpegningsgrundlag | |||||
| Naturtyper* |
| ||||
| Arter |
| ||||
| Oversigtskort | |||||
  Hammeren og Slotslyngen Natura 2000-område nr. 184 Hammeren og Slotslyngen | |||||
| De *-mærkede er prioriterede naturtyper | |||||
Natura 2000-område nr. 184 Hammeren og Slotslyngen er et Natura 2000-område der består af habitatområde H160 og fuglebeskyttelsesområde F116 på nordenden af Bornholm, der har et areal på 557 hektar, hvoraf ca. 95 % er statsejet.[1]
Natura 2000-området ligger i Vandområdedistrikt III Bornholm i vandplanomåde 3.1 Bornholm.[2] i Bornholms Regionskommune.[1]
Områdebeskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Området er at udpeget for at beskytte indlandsklipper (8220) og havgrotter (8330), som er naturtyper der i Danmark kun findes på Bornholm. Området er endvidere det eneste danske Natura 2000-område med havgrotter (8330) På kystklipperne yngler vandrefalken, som efter at have været forsvundet fra Danmark i starten af 1970'erne, nu ser ud til at være vendt tilbage.
Hammerknuden er en vigtig botanisk lokalitet, hvor der igennem tiden observeret mere end 600 arter af planter, hvilket svarer til godt 1/3 af de plantearter, der er fundet på Bornholm. Området været afgræsset i århundreder, og den menneskelige aktivitet i området, har gennem tiden også bidraget væsentligt til, at så mange planter kan findes på så lille et område. Feks blev der i middelalderen indført mange nytteplanter, der blev dyrket som f.eks. læge- eller krydderplanter, og der kan stadig findes en lang række af disse planter i området.
Der findes flere sprækkedale bl.a. Mølledalen og Finnedalen, der afgrænser Slotslyngen fra Hammershus og det bagvedliggende bornholmske landskab. Det højtliggende Slotslyngen når op i 91 meters højde. Slotslyngen og Hammerknuden var før i tiden en del af det vidtstrakte, græssede hedeområde Højlyngen. Der er stadig meget hede og overdrev indenfor Natura 2000-området, selvom skovbevoksninger længe har været i fremgang, særligt i Slotslyngen.[1]
Naturfredning
[redigér | rediger kildetekst]Der er flere fredninger i området. I 1936 blev 13 hektar af Finnedal Klippeløkke fredet for at undgå, at den blev omdannet til et stenbrud[3][4]. De største fredninger i området ligger mod nord hhv. Blanch Hotel, Langebjerg, Hammersholm og Hammershus og blev fredet først i 1900-tallet.[5][6] Staten købte Slotslyngen i 1909 og lagde området ind under skovdistriktet. Formålet med fredningerne er, at arealerne skal forblive på danske hænder og forhindre bebyggelse på arealerne.[1]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Natura 2000 plan 2022-27 Arkiveret 8. marts 2022 hos Wayback Machine på mst.dk hentet 23. oktober 2022
- ^ Vandplan – Hovedvandopland 3.1 Bornholm Arkiveret 1. august 2023 hos Wayback Machine på mst.dk
- ^ Om fredningen af Finnedal Klippeløkke på fredninger.dk hentet 23. oktober 2022
- ^ Fredningskendelse fra overfredningsnævnet
- ^ Om fredningerne på fredninger.dk hentet 23. oktober 2022
- ^ Fredningskendelse
- Kort over området på miljoegis.mim.dk
- Naturplanen Arkiveret 8. marts 2022 hos Wayback Machine
- Basisanalysen 2022-27 Arkiveret 8. marts 2022 hos Wayback Machine