Spring til indhold

Natura 2000-område nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

Koordinater: 55°58′2.2″N 11°48′33.19″Ø / 55.967278°N 11.8092194°Ø / 55.967278; 11.8092194
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
nr. 153: Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
Skansehage
Geografi
RegionRegion Sjælland
Kommune(r)Odsherred og Halsnæs Kommuner
Areal4.012 ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*
Habitatområde nr. 129
Arter

Fuglebeskyttelsesområde nr. 102
Oversigtskort
Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig ligger i Sjælland
Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
Natura 2000-område nr. 153: Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

55°58′2.2″N 11°48′33.19″Ø / 55.967278°N 11.8092194°Ø / 55.967278; 11.8092194

De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Natura 2000-område nr. 153: Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig er et Natura 2000-område der består af habitatområde H134 og fuglebeskyttelsesområde F102 har et areal på 4.012 hektar, hvoraf det meste er hav, men landarealet udgør 120 ha, hvoraf cirka 64 ha ejes af naturstyrelsen. Det ligger i Odsherred og Halsnæs Kommuner.

Områdebeskrivelse

[redigér | rediger kildetekst]

Havareal på 3.892 ha, og består af lavvandede havområder mellem Rørvig- og Halsnæs-halvøen. Overgangsområdet mellem Kattegat og Isefjord har vanddybder på mellem 2 og 6 meter bortset fra et par sejlrender med fra 6 til 14 meters dybde. De store lavvandede områder er delvis dækket af ålegræs ud til en dybde på omkring 4-5 meter, men bestanden er over store områder meget tynd. Til gengæld er der en udbredt forekomst af enårige trådalger, der i sensommeren dækker store dele af bunden. Bunddyrene er domineret af de nedgravede tallerkenmuslinger og på lidt dybere vand hampefrømuslinger. Farvandet er i isvintre rasteplads for store flokke af edderfugle og dykænder. Det meste af landarealet ligger på Rørvig-halvøen, og består af klitområderne vest og syd for Korshage, kærområderne omkring Flyndersø samt hele Skansehage og Dybesø. På Halsnæs er kun selve kysten med i området. Dybesø er områdets største sø, og huser en forekomst af planten strandbo og en bredvegetation som domineres af hvas avneknippe. Omkring Flyndersø findes en artsrig rigkærsvegetation, som bl.a. huser en lille bestand af den sjældne orkide mygblomst, der er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

Natura 2000-området ligger i Vandområdedistrikt II Sjælland i vandplanoplandene 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord[1]

Korshage og Flyndersøområdet blev fredet i 1950 med det formål at sikre arealet i den daværende tilstand, herunder bl.a. at forhindre, at området opdyrkes, bebygges eller beplantes. Dybesø og de nære omgivelser er omfattet af en fredning fra 1959 for at bevare landskabet i daværende tilstand og sikre det mod diverse anlæg, bebyggelser og beplantninger. .[2] Lige syd for Hundested støder området til den yderste spids af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]