Spring til indhold

Nationalparker i Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Der er 30 nationalparker i Sverige. Sverige var i 1909 det første land i Europa, som indførte nationalparker.

Nationalparkerne domineres af bjergområder, der udgør 90 procent af det samlede areal. Det skyldes især de store områder, som de nordlige nationalparker dækker. Sarek Nationalpark og Padjelanta Nationalpark dækker hver 2.000 km². Mange af nationalparkerne ligger i det Laponiske område i Nordsverige, som er på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af sit bevarede naturområde og sin status om samernes kulturlandskab. Modsat er der også de små skovdækkede nationalparker i syd, Söderåsen, Dalby og Stenshuvud, der til sammen kun dækker et areal på 20 km².

I dag etableres der kun store nationalparker, dækkede komplette landskabsdele. Staten køber området ved beslutning i Sveriges Riksdag, mens det er Naturvårdsverket, der står for selve etableringen og vedligeholdelsen af nationalparkerne.

I september 2009 åbnede den 29. nationalpark, Kosterhavet. Den er Sveriges første nationalpark, som primært dækker et havområde.[1]

Nationalparker

[redigér | rediger kildetekst]
Nationalparker på landskapskort; tallene svarer til numrene på listen.
Nr. Nationalpark Åbnet Län Landskap Landskabsform Evt. billede
1. Vadvetjåkka 1920 Norrbottens län Lappland Højfjeld
2. Abisko 1909 Norrbottens län Lappland Højfjeld
3. Stora Sjöfallet 1909 Norrbottens län Lappland Højfjeld
4. Padjelanta 1962 Norrbottens län Lappland Højfjeld
5. Sarek 1909 Norrbottens län Lappland Højfjeld
6. Muddus 1942, udvidet 1984 Norrbottens län Lappland Alenestående bjerg
7. Pieljekaise 1909 Norrbottens län Lappland Højfjeld
8. Haparanda Skærgård 1995 Norrbottens län Norrbotten Skærgård
9. Björnlandet 1991 Västerbottens län Lappland Bakkelandskab
10. Skuleskogen 1984 Västernorrlands län Ångermanland Bakkelandskab
11. Sånfjället 1909, udvidet 1989 Jämtlands län Härjedalen Sydlige fjeldområde
12. Töfsingdalen 1930 Dalarnas län Dalarna Sydlige fjeldområde
13. Fulufjället 2002 Dalarnas län Dalarna Sydlige fjeldområde
14. Hamra 1909 Gävleborgs län Gästrikland Alenestående bjerg
15. Färnebofjärden 1998 Dalarnas län, Västmanlands län, Gävleborgs län Uppland og Gästrikland, samt lidt i Dalarna og Västmanland Landområde
16. Ängsö 1909, udvidet 1988 Stockholms län Uppland Skærgård
17. Garphyttan 1909 Örebro län Närke Bakkelandskab
18. Tyresta 1993 Stockholms län Södermanland Tunneldal
19. Tresticklan 1996 Västra Götalands län Dalsland Tunneldal
20. Djurö 1991 Västra Götalands län Västergötland Skærgård
21. Tiveden 1983 Örebro län, Västra Götalands län Västergötland Tunneldal
22. Norra Kvill 1927, udvidet 1989 Kalmar län Småland Bakkelandskab
23. Store Mosse 1982 Jönköpings län Småland Alenestående bjerg
24. Blå Jungfrun 1926, udvidet 1988 Kalmar län Öland Skærgård
25. Söderåsen 2001 Skåne län Skåne Bakkelandskab
26. Dalby Söderskog 1918 Skåne län Skåne Landområde
27. Stenshuvud 1986 Skåne län Skåne Bakkelandskab
28. Gotska Sandön 1909, udvidet 1963 og 1988 Gotlands län Gotland Landområde
29. Kosterhavet 2009 Västra Götalands län Bohuslän Hav- och strandområde
30. Åsnen 2018 Kronobergs län Småland

Naturvårdverkets nationalparksplan 2007

[redigér | rediger kildetekst]

Naturvårdsverket har foreslået at der etableres tretten nye nationalparker[2] samt at syv eksisterende parker udvides (Björnlandet, Gotska Sandön, Hamra, Padjelanta, Sarek, Skuleskogen og Tiveden).

Forslag til nye nationalparker

[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Naturvårdsverket – Kosterhavet planeras bli Sveriges första marina nationalpark". Arkiveret fra originalen 30. september 2007. Hentet 9. januar 2022.
  2. ^ "Naturvårdsverket: Förslag om 13 nya nationalparker". Arkiveret fra originalen 2. marts 2008. Hentet 24. april 2008.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nationalparker_i_Sverige&oldid=11087524"